Unik registerforskning om sammenhængen mellem lægemidler og fosterskader
For at se dette indhold fra images.unsplash.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Forsker ved Statens Seruminstitut, Anders Hviid, har på baggrund af en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond forsket i sammenhængen mellem brug af lægemidler under graviditeten og fosterskader.
Da gravide kvinder af etiske årsager typisk ikke inkluderes i kliniske forsøg, er der mange af de lægemidler, som kvinderne anvender, der ikke er testet ved brug under graviditet.
- Det er i tilfælde som dette, at vores fantastiske folkeregister sammen med vores sundhedsregistre giver os mulighed for at undersøge kvinderne i et observationsstudie. Vi kan finde de gravide kvinder i registret, se hvilke lægemidler de har brugt, samt hvilke negative effekter, de har haft, fortæller Anders Hviid.
CPR-registrets størrelse, kvalitet og uafhængighed
CPR-registrets størrelse er ifølge Anders Hviid en af de store fordele. I Danmark har forskere mulighed for at inddrage så godt som et helt lands befolkning, hvilket er vigtigt.
- Det kan være svært at matche, selv for amerikanerne. De skal ud og rekruttere til sådanne observationsstudier, og det er både tidskrævende og dyrt. Vi får det hele serveret på et sølvfad, forklarer han.
De danske registerdata er indsamlet over tid. Det Centrale Personregister (CPR) kunne fejre sin 50-års fødselsdag i år. Det giver forskere mulighed for at rekonstruere en tidslinje for de personer, de studerer.
- Vi kan se, hvornår de gravide har været i kontakt med sundhedsvæsnet, hvad der er blevet registreret ved deres graviditet og hvilken medicin, de har fået. Vi har derfor højkvalitetsdata på, hvad der er sket og hvornår, fortæller Anders Hviid.
På den måde kunne han i sit studie kæde eventuelle misdannelser ved fosteret sammen med den enkelte graviditet og lægemiddelbrug.
Der kan være metodiske svagheder ved at indsamle data på én gang, men brugen af CPR-registret sammen med de enestående sundhedsregistre sikrer, at data er indsamlet uafhængigt.
- Det er et kvalitetsstempel i epidemiologisk forskning, slår Anders Hviid fast.
1 million gravide kvinder
Misdannelser er en type oplysninger, som er velregistreret. Sådanne oplysninger anvendes med stor hyppighed i dansk forskning.
Anders Hviids studie havde ikke været muligt at udføre uden CPR-registret.
- Vi har omkring en million kvinder med i vores studie. Hvis vi skulle have lige så mange uden at bruge CPR-registrert, ville det være helt umuligt. Det ville kræve, at vi inviterede en million kvinder, hvorefter vi skulle følge dem og indsamle oplysninger. Det kan man simpelthen ikke realistisk forestille sig kunne finde sted, siger Anders Hviid.
Flere studier i gravide
I studiet af sammenhængen mellem lægemiddelbrug og fosterskader var der ikke nogen lægemidler, som gav anledning til bekymring. Anders Hviids forskning er sidenhen blevet publiceret i tidsskriftet New England Journal of Medicine.
- Det er et kvalitetsstempel, ikke bare for os, men også for registrene, fortæller han.
Bevillingen til studiet har ført til mere forskning i gravides lægemiddelbrug og sammenhæng med fosterskader. Han har efterfølgende undersøgt forskellige vaccineproblemstillinger og mulige bivirkninger. Eksempelvis anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man bliver influenzavaccineret under graviditeten, hvilket har givet anledning til at undersøge bivirkninger.
Sidste år publicerede Anders Hviid desuden en artikel i New England Journal of Medicine, som omhandlede HPV-vaccination af gravide.
- Det er meget unikt for Danmark, at vi har registrering af vaccination på landsplan. Det har vi kunnet drage nytte af, siger forskeren.
Nøgleord
Kontakter
Vil du vide mere? Så kontakt pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 72 31 84 65, e-mail: met@ufm.dk
Links
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
28 talentfulde forskere skal løfte den frie forskning12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt lidt mere end 85 millioner kroner til nogle af de allerdygtigste forskere på de tidlige karrieretrin. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er et talentprogram, hvis formål er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.
Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne5.12.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum