Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation
4.12.2017 12:00:00 CET | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

Med et fælles mål om at støtte endnu flere af verdens udsatte børn og unge fusionerer de to danske udviklingsorganisationer Plan Danmark og BØRNEfonden.
Den nye organisation - Plan BØRNEfonden - bliver en del af den globale organisation Plan International og bliver den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark med næsten 70.000 fadderskaber og sponsorater.
"Dette er en enestående mulighed for at bygge på det bedste af begge organisationer med vores komplementære styrker og evner. Sammen kan vi gøre mere, hvor behovet er størst. Vi kan give børn og unge en stemme og forandre deres liv til det bedre. Vi vil naturligvis stadig have et særligt fokus på piger. Det har de brug for. Vi bliver stærkere sammen og kan gøre endnu mere for at indfri FN’s 17 Verdensmål for en global bæredygtig udvikling," siger Stine Bosse, formand for BØRNEfonden, og Allan Fenger, formand for Plan Danmark, i en fælles udtalelse.
Allan Fenger bliver næstformand, mens Stine Bosse bliver bestyrelsesformand for Plan BØRNEfonden:
"BØRNEfondens strategi har hele tiden været størst mulig impact for de midler, vi bliver betroet, og vi har ikke lagt skjul på, at det på lang sigt sker bedst gennem stærke internationale organisationer. Sammen med Plan bliver vores indflydelse i særligt Vestafrika større, og vi kan sammen gøre en betydelig forskel i verdens fattigste hjørne."
Udover faddere og sponsorer over hele Danmark er Plan BØRNEfondens udviklingsarbejde finansieret af Danida, EU, fonde og virksomhedsdonationer
Gwen Wisti, administrerende direktør i Plan Danmark, bliver administrerende direktør i Plan BØRNEfonden:
”Takket være vores mange trofaste faddere og sponsorer arbejder vi hver eneste dag for at skabe en mere lige verden, bedre vilkår for de mest udsatte børn og unge og ligestilling for piger. Det er vi meget taknemmelige for. Sammen med BØRNEfonden kan vi gøre endnu mere. Vi er lokale, vi kender børnene og deres familier, vi kender de lokale forhold. Og vi er globale. Sammen bliver vi en global og stærk stemme for de mest udsatte børn og unge.”
BØRNEfondens administrerende direktør, Bolette Christensen, fratræder sin stilling alene som konsekvens af fusionen.
”Når to organisationer lægges sammen, er der altid kabaler, der skal gå op. Bolette har gjort et meget flot stykke arbejde for BØRNEfonden og fortjener stor respekt for sin indsats. Det gælder ikke kun den løbende ledelse og arbejdet med at professionalisere fonden og dens finansiering, men også i forbindelse med fusionen,” siger Stine Bosse.
Selv siger Bolette Christensen:
”Det har været en stor glæde at stå i spidsen for BØRNEfonden i mere end seks år. Der er sket meget, og særligt er jeg glad for, at BØRNEfonden nu står stærkt og kan indgå i denne fusion, der tager mulighederne endnu videre for alle interessenter.”
Plan og BØRNEfonden arbejder for at fremme børn og unges rettigheder og ligestilling for piger. Arbejdet med uddannelse, sundhed og beskyttelse i de lokalsamfund, hvor børnene og deres familier bor, får større gennemslagskraft med nye indsatsområder i de afrikanske lande Mali, Burkino Faso, Togo og Benin. Ligeledes fortsætter Plan og BØRNEfondens fokus på at styrke unge.
BØRNEfonden har i mere end 45 år arbejdet i nogle af verdens allerfattigste lande, og arbejdet gavner hvert år tre millioner mennesker primært i Vestafrika. Plan arbejder i flere end 70 lande og nåede i 2016 ud til 32 millioner børn. Plan BØRNEfonden bliver en del af Plan International, som er en af verdens største ikke statslige udviklingsorganisationer med en årlig omsætning på 6,3 milliarder kroner sidste år.
Både Plan Danmark og BØRNEfonden er udvalgt som strategiske partnere for Udenrigsministeriet i perioden 2018-2021.
Administrerende direktør, Gwen Wisti, er tilgængelig for kommentarer, kontakt venligst: Plan Danmark, Signe Holme, Pressechef +45 6068 3012
Bestyrelsesformand, Stine Bosse, er tilgængelig for kommentarer, kontakt venligst:
BØRNEfonden, Anna Rørbæk, Head of Communication and Public Affairs +45 2621 0326
Billeder

Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation11.5.2026 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristiske figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
PlanBørnefonden reagerer på Libanon-våbenhvilen: Skal være mere end et pusterum17.4.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Den netop annoncerede 10-dages våbenhvile i Libanon skal være mere end et pusterum. Planbørnefonden tilbyder interview med humanitær ekspert og med programdirektør for Planbørnenfondens landekontor i Libanon.
Eskalering af militær konflikt i Iran og Mellemøsten: Børn betaler prisen11.3.2026 14:40:44 CET | Pressemeddelelse
Børn og civile er de store ofre i den eskalerende militære konflikt i Iran og Mellemøsten. Konflikten har spredt sig til Libanon, hvor PlanBørnefonden er til stede med humanitær indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum