
Fra affaldsbjerg til lydisolering: Plastikflasker kan blive støjens banemand

Fra affaldsbjerg til lydisolering: Plastikflasker kan blive støjens banemand
Boye Inventar starter samarbejde med schweizisk virksomhed for at imødekomme efterspørgsel på bæredygtige, lydabsorberende løsninger. PET-flasker bliver til lydisolerende materiale.
Høje hæle, som klikker hen over gulvet, kopimaskines evige udskrivninger, højrøstede telefonmøder og samtaler på tværs af lokalet. Problemerne med støj og dårlig akustik i butikker, på kontoret, i restauranten og mange andre steder er utallige og kilderne dertil ligeså. Selv svag støj kan gøre arbejdsmiljøet uudholdeligt og ineffektivt, forstyrre koncentrationen og være psykisk belastende. Hos Boye Inventar, der blandt andet fremstiller specialdesignet og kundetilpasset inventar og udstyr, oplever man en stigende efterspørgsel på akustik- og lydabsorberende løsninger.
– En øget efterspørgsel har fået os til at afsøge markedet for samarbejdspartnere på netop dette felt. Vi er ikke en virksomhed, der er specialister i akustik. Derfor har vi fundet en partner, som rent akustikmæssigt levere høje standarder og produkter, og som vi bliver officiel repræsentant for i Norden, fortæller byggerådgiver i Boye Inventar Torben Bach Jensen.
Lydabsorberet bæredygtighed
Dårlig akustik kan afhjælpes på flere måder. Det lydabsorberende produkt, som Boye Inventar kan tilbyde kunder i fremtiden, er det bæredygtige Echo Jazz.
– Echo Jazz er hovedsageligt fremstillet af PET-flasker, det vil sige flasker, som bliver fisket op fra verdenshavene og fra affaldsbjerge rundt om i verden. Det er et produkt, som går i hånd med bæredygtighedsbølgen, forklarerTorben Bach Jensen.
Med det ny produkt træder Boye Inventar ind i den globale miljøkamp. I løbet af de seneste 50 år er plastproduktionen på verdensplan steget med over 295 millioner tons, mens kun en lille del bliver genanvendt. Boye Inventar forsøger at hjælpe med at løse plastikproblemerne ved at transformere affaldet til højkvalitets lydabsorberende løsninger.
– Udover at være bæredygtigt har Echo Jazz også den højeste europæiske brandhæmmende klassifikation, B-s1, d0, og så kan det udfylde en funktionel rolle ved at nedsætte støj og larm med op til 95 procent, uddyber han.
Tendensfølgende design
Echo Jazz indgår som det lydabsorberende grundmateriale i Boye Inventars akustikprodukter, og samfundstendenser peger i retning af, at produktet kan blive en stor succes.
– Går man op i bæredygtighed og sine medarbejderes arbejdsmiljø, er produktet en god løsning. Som arkitekt eller bygherre vil man både kunne få standardiserede produkter og skabe sine egne, så det kan passe ind i den indretning, man søger. Det er et designmæssigt flot produkt, der kan formes og farves, som man vil i op til 20 farver. Det kan bruges på lofter, vægge, borde eller indbygget i inventaret, slutter Torben Bach Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Torben Bach Jensen
Projekt- og byggerådgiver, Boye Inventar A/S
(+45) 26 89 49 19
tbj@boyeinventar.dk
Billeder









Vedhæftede filer
Links
Information om Boye Inventar
Boye Inventar er en moderne snedkervirksomhed, der blandt andet fremstiller messeudstyr og butiksindretning til inventarbranchen og totalløsninger til byggebranchen. Virksomheden blev stiftet i 1976 af Peter Boye. I foråret 2016 overtog Mikael Boye virksomheden som led i et flydende generationsskifte. Siden 2005 har Boye Inventar holdt til i Bøstrup ved Langå. Læs mere på www.boyeinventar.dk
Følg pressemeddelelser fra Boye Inventar
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boye Inventar
Millioninvestering: Snedkerdirektør vil løfte produktiviteten med 40 procent3.1.2018 08:28:00 CET | Pressemeddelelse
Det går så godt for snedkeriet Boye Inventar i Bøstrup, at stort set hele maskinparken er skiftet ud med nye og hurtigere CNC-maskiner, der skal øge produktiviteten med 40 procent.
Komposit er det nye sort: Midtjysk snedkervirksomhed rammer vækståre28.11.2017 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Inden for byggebranchen boomer efterspørgslen på kompositmaterialer. Snedkervirksomheden Boye Inventar har stor succes med at levere specialdesignede løsninger i materialerne Kerrock og Corian.
Snedkervirksomhed så hul i markedet og fordoblede omsætningen på et år2.10.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den familieejede, midtjyske virksomhed Boye Inventar udvider produktionen og åbner ny fabrik, efter de er begyndt at levere komponenter til byggebranchen, der efterspørger effektivitet og hurtig levering