Flere organisationer bakker op om Coops forslag om at lovgive mod synlig tobak
24.11.2018 08:32:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Unge skal ikke fristes til at begynde at ryge, og derfor skal tobakken gemmes væk fra butikkers hylder. Det mener flere organisationer, der bakker op om Coops forslag om fælles lovgivning på området.
Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, DGI og DBU vil i den kommende tid være medafsendere på en opfordring til Folketinget om at lovgive på området. Og det glæder Coops administrerende direktør, Peter Høgsted.
”Jeg er rigtig glad for, at de store sundheds- og idrætsorganisationer vil være med til at få tobakken gemt væk. Og jeg håber, at endnu flere gode kræfter vil være med”, siger Peter Høgsted.
Norge, Storbritannien og Irland har allerede indført forbud mod synlige tobaksprodukter – og resultatet er positivt. Færre børn og unge er blevet fristet. Samtidig viser en undersøgelse fra Coop Analyse, at otte ud af 10 danskere mener, at det er en god idé at gemme tobakken væk. Og målet om at skabe den første røgfri generation i 2030 deles af både regeringen og organisationerne:
”Hvis vi skal sikre en røgfri fremtid for vores børn og unge, er der brug for lovgivning. Derfor støtter vi Coops forslag om at skjule tobakken i alle butikker”, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
”Det er skræmmende, at 40 børn og unge begynder at ryge hver eneste dag. Og tobakken skal selvfølgelig gemmes væk i alle Danmarks butikker og kiosker. Derfor er lovgivning nødvendig”, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.
”I Danmark ryger 16 procent af en ungdomsårgang, mens det i Norge er 3 procent. Vi mener, Danmark ligesom Norge bør føre en mere restriktiv rygepolitik, og det gælder også i idrætsmiljøerne”, siger administrerende direktør i DGI, Søren Brixen.
”Fodbold skal først og fremmest handle om sporten, men vi har også en forpligtelse til at sikre de kommende generationer de bedst mulige vilkår i klubber og på fodboldbanerne. Tiltaget her er en kærkommen mulighed for at få et vigtigt emne i fokus og sikre de unges sundhed nu og i fremtiden”, siger administrerende direktør i DBU Claus Bretton-Meyer.
Coop har stillet et borgerforslag til Folketinget om at skjule tobaksprodukter – og på den måde være med til at sikre, at ingen børn og unge begynder at ryge.
Kontakter
Coop: CSR direktør Signe D. Frese, tlf.: 30 91 92 46
Kræftens Bekæmpelse: Pressevagt, tlf.: 35 25 74 00
Hjerteforeningen: Direktør Anne Kaltoft, tlf.: 60 16 12 30
DGI: Administrerende direktør Søren Brixen, tlf.: 24 63 11 15
DBU: Kommunikationschef Jakob Høyer, tlf.: 60 16 37 11
Links
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
