
Millioninvestering fremtidssikrer Thisted Bryghus

Thisted Bryghus udvider bryggeriet med en ny 500 kvm. stor bygning, der bl.a. kommer til at huse et nyt brygværk.
- det nuværende brygværk er over 60 år gammelt, og har gennem årene brygget noget fantastisk øl. Men det har udtjent sin værnepligt, og nu er tiden inde til at skifte det ud. Derfor har vi besluttet at udvide med en ny bygning, der skal rumme maltlageret, et nyt brygværk og på sigt også hele procesområdet, siger Bryggeridirektør Aage Svenningsen.
For Thisted Bryghus handler udvidelsen om to ting.
- det handler om at fremtidssikre bryghuset og så handler det om at sikre en ensartet kvalitet på vores produkter også i fremtiden, siger Aage Svenningsen.
Nybygningen kommer til at ligge i forbindelse med de eksisterende bygninger på Bryggerivej i centrum af Thisted.
Hele projektet er ude i offentlig høring, hvorefter Thisted Kommunalbestyrelse skal endeligt godkende lokalplanen.
- går alt i gennem starter vi med at bygge så snart, at vi har tilladelserne på plads fra kommunen, siger Aage Svenningsen.
Han forventer at investeringen på godt 30 mio. kroner vil stå klar ved årsskiftet 2019/2020.
Thisted Bryghus blev kåret som Årets Danske Bryggeri i 2015, 2016 og 2017 af Forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster. Bryggeriet har 25 ansatte og omsatte sidste år for 56 mio. kroner.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information:
Bryggeridirektør Aage Svenningsen, tlf. 4024 222
Billeder
Information om Thisted Bryghus
A/S Thisted Bryghus har vundet prisen som Årets Bryggeri i 2015, 2016 og 2017.
A/S Thisted Bryghus blev i 1902 stiftet på baggrund af det fallerede Thisted Aktiebryggeri.
Som aktieselskab afholder bryghuset hvert år generalforsamling, hvilket kaldes "Den 4. højtid" i Thy. Mere end 1000 aktionærer samles hvert år i Thy Hallen, til en orientering om årets gang på det lokale bryghus. Et arrangement der bl.a. gør Thisted Bryghus aktier ekstremt attraktive.
Følg pressemeddelelser fra Thisted Bryghus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Thisted Bryghus
Thisted Bryghus indvier nyt bryghus med folkefest28.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det prisvindende nordvestjyske bryggeri klar til at indvie nyt byggeri til 30 mio. kroner, og skruer op for udviklingen af nye specialøl til danskerne.
Ølbil fra Thisted Bryghus endte på villavej i Greve7.11.2019 07:14:29 CET | Pressemeddelelse
Der var glæde hos familien Hartz i Greve, da de onsdag eftermiddag fik overrakt førstepræmien i den store Limfjordsporter konkurrence, der markerer øllens 30 års jubilæum hos Thisted Bryghus.
Thisted Bryghus : Bil på højkant i fejring af Limfjordsporteren29.8.2019 09:41:31 CEST | Pressemeddelelse
Øl-flagskibet Limfjordsporteren fra Thisted Bryghus kan i år fejre 30 års fødselsdag, og det fejres med en kæmpe konkurrence for øl-elskere. Man kan blandt andet vinde en bil - udsmykket som en Limfjordsporter og et års forbrug af Limfjordsporter.
Rejsegilde på udvidelse af Thisted Bryghus29.5.2019 14:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Bryghus holdt onsdag rejsegilde på bryggeriets 30 mio. kroner dyre nybygning, der blandt andet skal rumme den fremtidige brygning af øl.
Tusinder fejrede Limfjordsporteren på Ølfestivalen25.5.2019 19:53:44 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Bryghus har haft 30 mand i sving på festivalen, hvor bryggeriet præsenterede ikke færre end 38 forskellige øl samt flere specialprodukter blandt andet Limfjordsporter Barrel Aged Bourbon og Limfjrodsporter Barrel Aged Thy Whiskey fra Gyrup Gård i Snedsted.