Lokale aktionsgrupper bliver en del af fællesrådet
23.11.2018 12:26:51 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Landdistrikterne får et stærkere talerør efter beslutningen om, at de lokale aktionsgrupper, der er etableret som en del af EU’s landdistriktsprogram og hav- og fiskeriudviklingsprogram, bliver en del af Landdistrikternes Fællesråd, som i forvejen repræsenterer en række landsdækkende organisationer, 55 kommuner samt landdistriktsråd og landsbyer.
Landdistrikternes Fællesråd ønsker at styrke de lokale aktionsgruppers rolle, muligheder og rammer på landdistriktsområdet ved at knytte de lokale aktionsgrupper (LAG) og lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG) tættere på fællesrådets aktiviteter. Det realiseres igennem en ny medlemskategori i Landdistrikternes Fællesråd, der dækker de lokale aktionsgrupper.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over opbakningen fra de delegerede og er sikker på, at det vil sikre de lokale aktionsgrupper medindflydelse og styrke fællesrådets arbejde.
- De lokale aktionsgrupper i Danmark er væsentlige aktører i arbejdet med at understøtte udviklingen i landdistrikterne. Midlerne, som uddeles, understøtter de lokale ildsjæles arbejde med at realisere deres gode idéer og skabe grobund for erhverv og bosætning i de mindre lokalsamfund, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Det handler bl.a. om projekter, der styrker turisme og iværksætteri, og mange små- og mellemstore virksomheder er blevet hjulpet i gang af midlerne. De lokale aktionsgrupper arbejder målrettet med strategier og målsætninger for udviklingen i deres geografiske område, og jeg ser derfor frem til at kunne støtte og inddrage dem i vores arbejde for bedre balance og udvikling i hele landet.
Steffen Damsgaard understreger, at medlemskabet både giver mulighed for at styrke netværksarbejdet og øge fokus på den kommende programperiode, hvor det er afgørende, at de lokale aktionsgrupper sikres et stærkt fundament, så indsatsen kan fortsætte.
Hovedparten af de 29 lokale aktionsgrupper har allerede tilkendegivet deres interesse i at blive medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at få opbakning fra en bred kreds af lokale aktionsgrupper til at indgå i et strategisk partnerskab med og blive en del af Landdistrikternes Fællesråd. Vi har tidligere forsøgt at samle os for at står stærkere, men det er ikke lykkedes, og det er derfor rigtig godt, at vi nu kan blive en del af fællesrådet. Det er mit håb, at vi sammen kan skabe et godt og værdifuldt samarbejde, hvor vi sammen kan styrke grundlaget for de lokale aktionsgrupper og et land der hænger bedre sammen, siger Carsten Petersen, der er formand for de lokale aktionsgruppers koordinationsudvalg.
Fakta om lokale aktionsgrupper:
- Lokale Aktionsgrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, der arbejder for at skabe udvikling og innovation i de danske lokalsamfund. 56 kommuner og danske småøer indgår i LAG-inddelingen.
- Der er i alt 29 lokale aktionsgrupper i Danmark, hvoraf syv er integrerede FLAG og LAG, og 3 er rene FLAG.
- Hver lokal aktionsgruppe modtager EU-midler, som bestyrelsesmedlemmerne i gruppen fordeler til lokale projekter. Det kan f.eks. være stiftelse af små virksomheder, aktiviteter for turister eller nye kulturtilbud.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum