Dansk Retursystem

Første spadestik taget til fremtidens pant-fabrik

21.11.2018 16:58:03 CET | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Del
I dag tog Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, første spadestik til Dansk Retursystems nye højteknologiske pant-fabrik i Høje Taastrup. Fabrikken, der står færdig i 2020, skal fremtidssikre håndteringen af pantemballage i Danmark – bl.a. ved et lavere energiforbrug og et renere produkt til gavn for miljø og klima.

I dag blev første spadestik taget til Dansk Retursystems nye fabrik, der skal stå færdig i februar 2020. Dermed lød startskuddet til byggeriet af den højteknologisk pantfabrik, der skal sikre, at Danmark også fremover er et af de førende lande, når det kommer til at genanvende plast, glas og aluminium fra emballager.

”Vi får en fuldautomatiseret og højteknologisk fabrik, der sikrer en endnu mere effektiv genanvendelse af plast, aluminium og glas fra emballager med pant til gavn for både miljøet og klimaet. Det er alt sammen skridt på vejen til målet om 100 procent cirkulær økonomi”, siger administrerende direktør Lars Krejberg Petersen.

Det første spadestik blev taget af Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler, og han var glad for at være med til at fejre næste skridt i Dansk Retursystems grønne eventyr:

”Vi smider alle hver dag masser af ting ud, men heldigvis har vi i Danmark et pantsystem, der sikrer, at vi genanvender flasker og dåser. Derfor er jeg også glad for, at vi her i Høje-Taastrup har virksomheder som Dansk Retursystem, der tænker langsigtet og tilpasser sig behovet ud i fremtiden”, siger Michael Ziegler.

Et cirkulært eventyr
Over de seneste fem år har Dansk Retursystem haft en vækst på 30 pct. Og når der snart også kommer pant på saft- og juiceemballager, vil det tal stige yderligere. Dermed er det danske pantsystem en af de største succeser inden for cirkulær økonomi. Det er da også på grund af den enorme vækst, at Dansk Retursystem er vokset ud af sine nuværende rammer i Hedehusene og derfor bygger en ny, højteknologisk fabrik i Høje Taastrup.

Når den nye fabrik står klar, kommer den til at håndtere 2 millioner tomme emballager om dagen. Samtidig skal den levere en langt mere effektiv drift. Dermed bidrager det også til ambitionen om en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed.

Ny teknologi kræver nye kompetencer
For tre år siden skød Dansk Retursystem projektet Uddannelse til nye fabrikker i gang. Baggrunden var, at medarbejderne i produktionen skulle have nogle bestemte og klart definerede kompetencer på plads for at komme med videre på den nye fabrik. I løbet af de tre år er medarbejderne blevet undervist i bl.a. dansk, matematik og IT. Derudover er der uddannet en række proces- og industrioperatører samt automatteknikere.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk

Billeder

Links

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk

Dansk Retursystem er en non-profit, cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem. Hver dag henter virksomheden 3,5 millioner flasker og dåser, som tælles, sorteres og sendes til genanvendelse, så de kan blive til nye flasker og dåser. Systemet er så effektivt, at 10 tomme emballager bliver til næsten 10 nye. Tidligere på året kunne virksomheden markere, at der i alt er afleveret og genanvendt 10 milliarder flasker og dåser med pant.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse

For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.

Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.

Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.

EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse

I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye