Leif Sylvester løfter sløret for skulpturfugle
KUNST
På en lille ny plads ved gågaden i Varde er fugle af cortenstål flyttet ind. Placeret på tre høje søjler i hjertet af Varde venter de på at blive afsløret for offentligheden mandag den 26. november.
Bag skulpturerne står kunstner og skuespiller Leif Sylvester. Han har givet dem navnet ”Samtalefugle”.
CITAT
Leif Sylvester, kunstner:
”Fuglene i samtale inspirerer forhåbentlig de mennesker, der bliver indfanget i deres atmosfærer til at tale med hinanden – ikke kun almindeligt sladder, men om de ting, der betyder noget for os lige nu.”
”Jeg håber, at fuglenes placering og indbyrdes samtale kan skabe en magisk trekant i byrummet.”
Mads Sørensen, formand for Udvalget for Kultur og Fritid samt Kunstudvalget i Varde Kommune:
”Jeg glæder mig over, at vi nu får placeret endnu et kunstværk i Varde Kommune. Leif Sylvesters skulpturgruppe bidrager til at gøre byen endnu mere spændende og attraktiv at besøge og færdes i. Vi håber, at der vil blive taget godt imod de nye skulpturer, som er med til at forskønne den nye plads."
FAKTA
- "Samtalefulge" er et af 18 nye kunstværker udendørs i Varde Kommune siden 2013.
- ”Samtalefulge” er lavet af cortenstål og er mellem 320 og 420 cm høje. De har tidligere været udstillet i Frederiksværk.
- Leif Sylvester (født 1940) er både kunstner, skuespiller, grafiker, musiker og forfatter. Han debuterede som gadekunstner og gøgler med Erik Clausen i 1961, bl.a. gennem Røde Mor. I 1969 fik han sin kunstneriske debut på Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg. Leif Sylvester har udstillet overalt i Danmark og i Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. Som skuespiller har han bl.a. medvirket i ”Midt om natten”, ”Taxa” og ”Pusher 2”.
- Skulpturgruppen afsløres mandag den 26. november kl. 15.30 på den nye plads på hjørnet af Nørregade, Vestergade og Grydergade. Formand for Kunstudvalget i Varde Kommune, Mads Sørensen, og bestyrelsesformand for Poul Erik Bech Fonden, Poul Erik Bech, byder velkommen, hvorefter skulpturgruppen præsenteres.
- Ved afsløringen vil Leif Sylvester være tilstede og sige et par ord, ligesom der vil være vin og snacks.
Kontakter
Mads Sørensen
Formand for Udvalget for Kultur og Fritid samt Kunstudvalget, Varde Kommune
21 26 81 53
masp@varde.dk
Billeder

Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
Få overblikket: Byråd har fordelt poster og udvalg mellem sig9.12.2025 20:22:33 CET | Pressemeddelelse
De kommende byrådsmedlemmer i Varde Kommune har besluttet, hvem der skal sidde i hvilke udvalg, når de tager arbejdshandskerne på den 1. januar.
Se det endelige valgresultat: Her er Vardes nye byrødder19.11.2025 14:36:51 CET | Pressemeddelelse
De 25 pladser i Varde Kommunes byråd er nu endeligt på plads efter onsdagens fintælling af stemmerne.
Presseinvitation: Valgaften på Varde Rådhus12.11.2025 14:06:32 CET | Pressemeddelelse
Varde Rådhus bliver valgaftenens politiske centrum. Her samles kandidater og partier til valgcafé for at følge valgresultaterne og konstituere sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
