SlotsArkaderne udvidet med shoppingområde til ankerlejer og nye ungdomsboliger
21.11.2018 08:43:43 CET | DEAS | Pressemeddelelse

Den 22. november fejrer SlotsArkaderne åbningen af udbygning og ombygning af centret på knap 3.000 m2. Naboejendommen Slotsgade 25 er nu inddraget som en del af SlotsArkaderne, og det nye shoppingområde får en stor butiksfacade ud mod gågaden. Dermed skabes en endnu større integration med bymiljøet i det centrale Hillerød.
H&M åbner butik i to etager med fuldt sortiment og en H&M Home med alt inden for interiør til hjemmet. Den nye H&M bliver en af byens største butikker og vil indeholde fashion for både kvinder, mænd og børn. Butikken har indgang fra både Slotsgade og SlotsArkaderne og er dermed en central del af det nye shoppingområde.
”Et inspirerende center kræver løbende udvikling. Med et årligt kundetal på ca. 5,6 mio. er SlotsArkaderne en vigtig shoppingdestination. Vi kan med H&M som styrket og endnu større ankerlejer tiltrække flere kunder fra hele Nordsjælland og styrke SlotsArkadernes position,” siger ejendomschef Eva Handest på vegne af Danske Shoppingcentre, der ejer SlotsArkaderne.
Boliger i hjertet af Hillerød
SlotsArkaderne rummer ud over butiksområderne 50 attraktive boliger oven på centret, og i forbindelse med udvidelsen stod yderligere 13 ungdomsboliger klar til de nye beboere den 1. november.
”Vi arbejder med fokus på det helt rette butiksmix, og med udvidelsen kan SlotsArkaderne tilbyde shopping i 60 butikker i opdaterede rammer. Ved at kombinere centret med boliger til Hillerøds unge udnyttes kvadratmetrene maksimalt, og beboerne er en oplagt målgruppe for centret,” siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for Center Management i DEAS, der administrerer centret og som bygherrerådgiver har sikret et effektivt forløb fra idéudvikling og håndtering af udbud til kontraktindgåelse med totalentreprenør.
De moderne 1-værelses lejligheder er med hems, ovenlys og udgang til en stor tagterrasse med udsigt over Hillerød.
Med 60 butikker fordelt på 26.500 m2 og et årligt kundetal på ca. 5,6 mio udgør SlotsArkaderne en vigtig shoppingdestination i Nordsjælland.
For mere information
Eva Handest, ejendomschef, Danske Shoppingcentre, mobil 20 34 09 82
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 90 10 28
Kort om Danske Shoppingcentre
Danske Shoppingcentre P/S er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme A/S og Danica Pension. Selskabet er markedsførende som investor i Danmark inden for butikscentre med 17 centre i hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 435.000 kvm. og har omkring 1.130 lejemål. Årligt besøges centrene af ca. 70 millioner kunder.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 18 shoppingcentre, primært ejet af Danske Shoppingcentre P/S. Vi tilbyder også administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
DEAS: OPP kan accelerere investeringer i fremtidens skoler og institutioner10.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 20 års erfaring og 17 projekter i porteføljen er DEAS blandt de mest erfarne aktører inden for offentligt-private partnerskaber (OPP) i Danmark.
Nyt samarbejde skal spare millioner på energi og vand i ejendomme29.1.2026 09:51:39 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmarks erhvervsejendomme skal opnå store energibesparelser gennem nyt samarbejde med teknologi- og energivirksomheden IQ Energy.
Frederiksberg Boligfond får medhold i landsretssag15.1.2026 11:51:51 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret har i dag givet Frederiksberg Boligfond medhold i sagen om tilstedeværelsen af en forkøbsret for beboere i Svalegården. Dermed stadfæstes, at beboerne ikke har den forkøbsret, som sagen har omhandlet. Sagen har været behandlet grundigt over flere år og nu ved to instanser. Frederiksberg Boligfond har tidligere vundet en tilsvarende sag i byretten på Frederiksberg mod beboere i Den Sønderjyske By. Afgørelsen fra Østre Landsret giver nu klarhed om de juridiske forhold. ”Vi er tilfredse med, at landsretten har givet os medhold, og at vi nu får afklaret fondens økonomiske vilkår. Samtidig er vi bevidste om, at sagen har haft stor betydning for mange af fondens beboere og er tilfredse med at Østre Landsret har fjernet denne usikkerhed for fondens fremtid” siger bestyrelsesformand Robert Spliid. Frederiksberg Boligfond vil nu gennemgå dommen nærmere og orientere beboerne om betydningen af afgørelsen. Om Frederiksberg Boligfond Frederiksberg Boligfond er en erhvervsdrivende fon
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



