Landdistrikter efterlyser ny runde flytning af statsjob
19.11.2018 14:32:15 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

København har de seneste år fået flere statslige arbejdspladser. Antallet af personer med et statsligt job i hovedstadskommunerne er steget med knap 700 fra 2015 til 2018, viser en særkørsel af data, som Danmarks Statistik har foretaget for Jyllands-Posten.
Regeringen har bl.a. valgt at placere tre nye statslige institutioner i København – Fiskeristyrelsen, Nationalt ID-center og Sundhedsministeriets Nationalt Genorm Center – selvom, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast, at nye statslige institutioner som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstadsområdet.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd ser positivt på, at der siden 2015 er kommet flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden, men han mener stadig, at der skal mere til, hvis der skal skabes en bedre balance i fordelingen af statens arbejdspladser.
- Størstedelen af de statslige institutioner og statslige arbejdspladser ligger fortsat i Hovedstadsområdet. Der er altså ikke sket en markant ændring i antallet af statslige arbejdspladser mellem hovedstaden og resten af landet, og det vidner om, at vi slet ikke er færdige med at sikre en bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet, og derfor bør arbejdspladserne også være bedre fordelt. Det har regeringens to udflytningsrunder i planen ”bedre balance” været med til. Uden de foregående flytninger, havde vi set en yderligere centralisering, end den vi ser nu. Men det betyder ikke, at vi er i mål.
Selv om regeringen har gennemført omkring 2.700 af de planlagte udflytninger, er der ifølge tal fra Danmarks Statistik i dag kun 500 flere statslige arbejdspladser i landdistrikterne sammenlignet med for tre år siden. Det skyldes, at der samtidig er nedlagt statslige jobs i de kommuner, der er blevet tilgodeset i udflytningsprocessen, særligt inden for uddannelsessektoren.
- Vi har haft, og har stadig, et klart ønske og en forventning om, at regeringen lancerer endnu en flytteplan, som er mindst lige så omfangsrig som de seneste to planer. Det håber vi, at man politisk vil lytte til. Efter en årelang centralisering af arbejdspladser og uddannelsesmuligheder har vi nemlig brug for et fokus, der bidrager til flere job- og uddannelsesmuligheder.
Steffen Damsgaard håber, at flytning af statslige arbejdspladser til provinsen, samt placering af nyoprettede statslige arbejdspladser og institutioner udenfor hovedstadsområdet, bliver en vedvarende proces for den nuværende og kommende regering. Samtidig mener han, at flere uddannelsesmuligheder vil kunne bidrage positivt til vækst og udvikling i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum