
Ikonisk vintage kaffemærke kommer til Danmark

I gamle dage ristede man selv kaffen derhjemme. Men i 1863 startede belgiske Joseph van Leckwyck et af verdens mest succesrige kafferisterier, Pelican Rouge. Josephs oprindelige idé om kaffe af høj kvalitet er stadig en kerneværdi hos Pelican Rouge Coffee Roasters, der i dag ligger i Dordrecht, Holland. Med introduktionen af 2 helt nye serier af blends til det danske marked kan man nu nyde et større udvalg af Pelican Rouges velsmagende kvalitetsprodukter.
Kun på kontoret
I første omgang er det kun erhvervskunder, der kan nyde godt af de nye kvalitetskaffer fra Pelican Rouge. Risteriet er blevet overtaget af Selecta, der er markedsleder inden for kaffeløsninger til erhvervsmæssig brug i Europa.
“Vi ved alle, at kaffe på jobbet er vigtigt. Men god kaffe, og herunder muligheden for at vælge kaffe blends, espresso produkter osv., er rigtig vigtigt - især hvis man vil tiltrække og fastholde de unge medarbejdere”, fortæller Kim Bach, adm. direktør i Selecta Danmark.
Større udvalg af socialt ansvarlige kvalitetsprodukter
Ved erhvervelsen af Pelican Rouge udvider Selecta sit udvalg af socialt ansvarlige kvalitetsprodukter. Socialt ansvar er en integreret del af værdierne hos risteriet, der arbejder for at sikre fair løn til kaffebønderne, udvikle mere bæredygtige transportformer, og tilpasse sig internationale standarder for bæredygtighed.
Fem nye kaffeblends lanceres på det danske marked og giver kaffedrikkere i danske virksomheder mulighed for nye smagsoplevelser. Blandt de fem produktlanceringer er ‘Natural’, der er Pelican Rouges bud på et bæredygtigt, økologisk og fairtrade-certificeret kaffeblend, der giver god smag i munden.
Kontakter
Kim Bach, adm. direktør
Selecta Danmark
+45 53 61 13 08
Billeder
Information om Selecta Danmark
Om Selecta
Selecta er Europas største leverandør af automatiserede løsninger inden for kaffe- og vending løsninger. Virksomheden blev grundlagt i Schweiz i 1957 og har kontorer i 16 europæiske lande. Selecta servicerer dagligt seks millioner forbrugere gennem virksomhedens 145.000 salgssteder, og håndterer herved forbrugernes voksende efterspørgsel for mad og drikke på arbejdet, eller når de er på farten. Selecta fokuserer på at forbedre forbrugernes oplevelse gennem konstant udvikling af koncepter og maskiner.
Alle Selectas løsninger drives af deres professionelle serviceorganisation. Selectas schweiziske rødder sikrer fremragende service, udbud af højkvalitetsprodukter og innovative koncepter inden for kaffe- og vending-løsninger. Selecta beskæftiger mere end 10.000 ansatte og havde i sidste regnskabsår en omsætning på 1,5 milliarder Euro.
Om Pelican Rouge
Grundlagt i Belgien i år 1863 er Pelican Rouge en af Europas ledende inden for kaffeløsninger og kafferistning. Hver dag servicerer virksomheden 8,5 millioner kaffeelskere og årligt sælges mere end 25.000 ton kaffe og kaffeingredienser til virksomhedens kunder. Pelican Rouge har et dedikeret netværk af kundesupportere fordelt over 10 lande for at kunne give kunder og forbrugere den bedst mulige kaffeoplevelse.
Virksomhedens oprindelige idé om kaffe af høj kvalitet er stadig en kerneværdi hos Pelican Rouge Coffee Roasters. Hos det moderne Pelican Rouge risteri, der i dag ligger i Dordrecht, Holland, har man bygget videre på dette koncept ved at kontrollere produktionen helt fra dyrkning og høst hos kaffebønderne til levering af færdigristet kaffe hos kunderne.
Følg pressemeddelelser fra Selecta Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.