Presseinvitation: Stormøde for over 800 buschauffører
15.11.2018 11:20:38 CET | 3F | Pressemeddelelse
Over 800 buschauffører fra hele landet samles til stormøde i Odense på søndag i protest over deres arbejdsvilkår. På stormødet deltager bl.a. 3Fs forbundsformand Per Christensen.
Chaufførerne ønsker at få politikerne og trafikselskaberne i tale – for situationen er hverken ok for chauffører eller passagerer….
Medierne er velkomne til at deltage i den første time af stormødet den 18. november i Odense Congress Center – fra kl. 10.00-11.00 – hvor bl.a. 3Fs formand og talspersoner for chaufførerne er på talerstolen.
Chaufførerne oplever et uholdbart pres med minut-tyranni og nærmest planlagt stress i forhold til rutebussernes køreplaner, som ikke holder til mødet med trafik-virkeligheden på gader og stræder.
At det er et udbredt problem viser en spørgeundersøgelse blandt chaufførerne, som 3F har taget initiativ til, hvor ca. en tredjedel af landets buschauffører har deltaget.
Den landsdækkende undersøgelse med over 2.600 svar viser, at:
- syv ud af ti (71 pct.) fortæller, at de ikke kan holde de nødvendige pauser, de ifølge overenskomsten har ret til, fordi køreplanerne ikke passer til dagligdagen i trafikken….
- næsten halvdelen (46 pct.) klager over manglende toiletfaciliteter i løbet af dagen…
- halvdelen (50 pct.) har fået pause placeret i starten/slutningen af en vagt (hvor den jo ikke hjælper dem stort)…
- tre ud af fem (59 pct.) klager over manglende tid i arbejdsplanen til opstart af bus…
Dertil skal lægges, at buschauffører i deres job bærer ansvaret for ikke alene deres eget og passagernes, men også medtrafikanternes liv og helbred, når de skal have den tonstunge bus sikkert gennem trafikken og samtidig skal forsøge at indfri tidskravene fra køreplanen.
Stormødet på søndag den 18. november i Odense Congress Center starter kl. 10.00 – chaufførerne ankommer fra hele landet i tidsrummet 8.30-9.45 – og stormødet forventes at slutte ca. kl. 15.00.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger om stormødet og indsatsen for bedre arbejdsvilkår for buschaufførerne fås ved henvendelse til 3Fs pressetelefon på 8892 8892
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
