Climathon-vindere: Fritlagt å skal løse Københavns skybrudsproblemer

I weekenden blev årets Climathon afholdt i fem nordiske byer. Climathon er et verdensomspændende hackaton, der har som mål at få studerende, forskere og andre skarpe hjerner til at mødes og udvikle løsninger på den enkelte bys lokale klimaudfordring. I København var målet at få ideer til at løse udfordringen med alt det vand, der falder ved skybrud. Og mere konkret skulle deltagerne kigge på området ved Grønningen.
Løsningsforslaget, der vandt, foreslår at skabe en fritlagt å, der kan aftage vandet og samtidig fungere som et smukt element. Vinderholdet fik ros for løsningen, som er virkelighedsnær og derfor kan lade sig gøre at gennemføre. Næste skridt for vinderholdet er, at de får opfølgningssamtaler med både Københavns Kommune og arrangøren af Climathon, CKIC, i målet om at gennemføre løsningen.
Climathon, der afholdte sit første hackathon i løbet af de historiske COP21-forhandlinger i Paris, er siden vokset til at være det største internationale klimaforandrings-hackathon i verdenshistorien. I år var over 100 byer i 44 lande på 6 kontinenter vært for et Climathon.
Nøgleord
Kontakter
Vincent Oriot
Talsmand for Climathon i København
+33 663 970 406.
Billeder


Vedhæftede filer
Links
Information om Climate-KIC
Climathon er et globalt 24-timers klimaforandrings-hackathon, som hvert år finder sted samtidig i store byer rundt om i verden. Climathon sætter udfordringerne i verdens byer sammen med de mennesker, der har lidenskab for og evne til at løse dem. Innovatører og iværksættere over hele verden tager aktivt del i deres egne byer ved at komme med innovative løsninger på lokale udfordringer. I år er fjerde år, Climathon afholdes. Besøg www.climathon.climate-kic.org for et overblik over partnerorganisationer og udfordringerne for klimaforandringer i de enkelte byer.
Følg pressemeddelelser fra Climate-KIC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.