Guide: Hvilken and bør du vælge til mortensaften?
2.11.2018 03:30:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Med de mange mærkeordninger og forskellige navne på ænderne i køledisken kan det være en jungle for forbrugerne at vælge den rigtige and til mortensaften eller jul.
"Det kan være svært for forbrugeren at vurdere alene ud fra emballagen, om anden har haft et godt liv. Producenterne reklamerer jo ikke ligefrem med næbkupering for eksempel, og derfor kræver det ret meget af forbrugeren at sætte sig ind dyrets velfærd," siger chefkonsulent, Pernille Fraas Johnsen, fra Dyrenes Beskyttelse.
Dyrevelfærd hos ænder afhænger blandt andet af forskelle mellem anderacerne og om de får klippet næb og klør samt adgangen til badevand. Hertil kommer, at ænder med vidt forskellig opvækst kan blive solgt under det samme navn. For eksempel bliver flere forskellige typer ænder kaldt "Anton" eller "Oscar", men det har intet med dyrets velfærd at gøre.
Dyrenes Beskyttelse guider til god dyrevelfærd
Hvis man vil undgå at støtte opdræt med dårlig dyrevelfærd, bør man gå uden om udenlandske berberiænder, da de bliver næbkuperet rutinemæssigt. Næbkupering eller trimning sker ved, at man fjerner det yderste af næbbet. Det bruges især blandt de mere aggressive racer som Berberi, da ænderne ellers hakker på hinanden. Det fremgår typisk ikke af emballagen, om næbkupering er anvendt, ligesom det typisk heller ikke vil fremgå, om der er adgang til badevand.
Men heldigvis er der konkrete tommelfingerregler at gå efter, hvis man vil have en and med god dyrevelfærd uden at bruge en masse tid på at studere forskellen mellem de enkelte opdræt.
"Går man efter ænder med vores mærke, Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, eller Ø-mærket, kan man være sikker på, at der er styr på dyrevelfærden. Her er der nemlig høje krav til, at ænderne kan udleve deres naturlige adfærd med blandt andet adgang til det fri og krav om dagslys" siger Pernille Fraas Johnsen.
[FAKTABOKS] Sådan har ænderne det under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”
• Adgang til udeareal, hvor ænderne kan bevæge sig frit og udleve naturlig adfærd.
• Krav om dagslys, så ænderne har en naturlig døgnrytme.
• Ænderne går i mindre flokke bestemt ud fra race og adfærd.
• Altid adgang til vand, så næb, næsebor og hoved kan holdes rent.
• Ænderne lever hovedparten af deres liv på friland.
• De transporteres med kortere afstand til slagteriet
Nøgleord
Kontakter
Pernille Fraas JohnsenChefkonsulent, landbrugsdyr & fjerkræ
Tlf:33287021pfj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Efter 34 år: Dyrenes Beskyttelse udfaser mærke og samler kræfterne om næste store løft for dyrene29.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse afvikler dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for at styrke indsatsen for bedre dyreliv for alle dyr i landbruget, mere økologi og mindre animalsk forbrug
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
