Alkohol kan give kræft: Men danskerne ved ikke, hvor meget eller lidt, der skal til

Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, herunder kræft. Sundhedsstyrelsen har derfor opstillet lavrisikogrænser, så danskerne har et pejlemærke for, hvor meget alkohol, de maksimalt bør drikke om ugen for at have en lav risiko for at blive syge på grund af alkohol. Men ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden kan kun 40 pct. af danskerne angive lavrisikogrænserne korrekt. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere i alderen 18-74 år.
Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne, finder det bekymrende, at kendskabet til genstandsgrænserne er så lavt.
- Mange danskere ved godt, at alkohol i store mængder kan være sundhedsskadeligt. Men risikoen for kræft stiger allerede ved et alkoholforbrug omkring lavrisikogrænserne, så vi anbefaler, at man holder sig inden for dem. Det er derfor problematisk, at seks ud af ti danskere ikke kender grænserne, siger Peter Dalum.
Ny kampagne skal øge danskernes kendskab
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden går i dag ud med kampagnen ’Alkohol gør noget ved os’, der sætter fokus på sammenhængen mellem alkohol og kræft. Formålet er dels at øge kendskabet til, at alkohol er kræftfremkaldende, men også at minde danskerne om, at man ved at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser har en lav risiko for at blive syg - herunder at få kræft - på grund af alkohol. Kampagnefilmen kan ses her.
Sundhedsstyrelsen bakker op om kampagnen og finder det relevant at gøre opmærksom på grænserne.
- Mere end 800.000 danskere drikker over lavrisikogrænserne, og mange af dem er måske slet ikke klar over, at de drikker mere end anbefalingerne. Derfor er det meget positivt, at kampagnen ’Alkohol gør noget ved os’ oplyser danskerne om, hvor meget alkohol, de maksimalt bør drikke om ugen. Det kan vi kun støtte op om, siger Niels Sandø, der er konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
Han tilføjer, at et kendskab til lavrisikogrænserne er afgørende for, at danskerne på oplyst grundlag kan tage aktivt stilling til deres alkoholforbrug.
------------------------------------------------------------------------------------
Om rapporten:
I rapporten ’Danskernes alkoholvaner 2017” præsenteres resultaterne af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere i alderen 18-74 år. Dataindsamlingen er gennemført af analysebureauet Voxmeter i september-oktober 2017, og data er nationalt repræsentativt ift. køn, alder og region, og overordnet repræsentativt ift. uddannelse.
Rapporten kan læses her: Danskernes alkoholvaner 2017
Alkohol og kræft
- Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til fem pct. af alle kræfttilfælde; otte pct. blandt mænd og tre pct. blandt kvinder.
- Alkohol har siden 1988 været på WHO´s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende.
- Alkohol øger risikoen for syv kræftformer; kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager, og undersøgelser viser, at selv et mindre forbrug kan øge risikoen for kræft.
- Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen for kræft er den samme.
Sundhedsstyrelsens syv udmeldinger om alkohol:
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Hvad er en genstand?
En genstand er 12 gram (1,5 cl.) ren alkohol. Som tommelfingerregel kan du regne med, at der er én genstand i:
1 øl med en alkoholprocent på 4,6 (33 cl.)
1 glas vin med en alkoholprocent på 12-14 (12 cl.)
1 glas hedvin med en alkoholprocent på 14 – 20 (8 cl.)
1 glas spiritus med en alkoholprocent på 38 (4 cl.)
Nøgleord
Kontakter
Til citat:
• Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne: pd@cancer.dk / tlf. 3525 7570 / 3038 1502.
Yderligere information om Sundhedsstyrelsens anbefalinger på alkoholområdet:
• Niels Sandø, konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen: nsa@sst.dk / tlf: 7222 7529.
Til baggrund:
• Christine Lind Behrens, presseansvarlig i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne: behrens@cancer.dk / tlf. 3525 7736 / 2684 4446.
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 7 ud af 10 unge har fået festen ødelagt af en fuld ven15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge drikker for meget, går det ud over både festen og vennerne.
Ny måling: Halvdelen af vælgerne bakker op om et stop for salg af tobak og nikotin10.9.2025 10:15:30 CEST | Pressemeddelelse
50 pct. støtter, at tobak og nikotin udfases, så det ikke længere bliver solgt som forbrugerprodukter i 2035.
Ni organisationer i fælles appel til politikerne: Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 2035 skal det være slut med at sælge tobak og nikotin som forbrugerprodukter.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge kræftforskere28.8.2025 17:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Fena Ochs og Sigrun Thorsteinsdottir modtager årets Forskningstalentpriser.
Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202528.8.2025 11:57:24 CEST | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum