Borgerne skræddersyr fremtidens sundhedsvæsen

Stigende omkostninger til ny medicin og behandlinger øger kravene til, hvordan de knappe sundhedsydelser skal fordeles i det danske sundhedsvæsen. Med det landsdækkende ”Projekt Livskvalitet” ønsker forskere i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet at udvikle et redskab til at prioritere fordelingen af sundhedsydelserne, så danskerne sikres mest mulig sundhed for pengene.
- Det er vigtigt, at de fremtidige prioriteringer i sundhedsvæsenet er i overensstemmelse med befolkningens holdninger og værdier. Med Projekt Livskvalitet vil vi forsøge at afdække disse holdninger og værdier, så fordelingen af sundhedsydelserne sker i overensstemmelse med befolkningens ønsker, siger professor i sundhedsøkonomi Lars Holger Ehlers, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.
Befolkningen skal høres
Gennem interviews vil forskerne forsøge at klarlægge, hvad danskerne mener om de nuværende prioriteringer i sundhedsvæsenet. Interviewpersonerne vil bl.a. blive spurgt til deres holdninger til forskellige helbredstilstande. Samtidig skal de tage stilling til, hvordan de mener, at sundhedsvæsenet skal se ud i fremtiden.
Giver stof til eftertanke
Forskerne har gennemført de første interviews, og for flere borgere har det været en positiv oplevelse.
- Deltagelsen i ”Projekt Livskvalitet” har givet stof til eftertanke og gjort mig klogere på mig selv. Det har givet mig en forståelse for, hvilken livskvalitet det er, jeg prioriterer”, fortæller Arne Lauridsen.
Indspark i sundhedsdebat
Frem til sommeren 2019 vil forskergruppen gennemføre interviews i alle fem regioner. Forskergruppen bag projektet håber hermed at kunne bidrage med kvalificerede indspark i den offentlige sundhedsdebat.
Fakta
Bag projektet står professor Lars Holger Ehlers, adjunkt Cathrine Elgaard Jensen og postdoc Sabrina Storgaard Sørensen fra Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Tilknyttet er også professor Kjeld Møller Pedersen og adjunkt Claire Gudex fra Syddansk Universitet samt lektor Morten Berg fra Aarhus Universitet.
Projektet gennemføres i tæt samarbejde med den internationalt anerkendte forskningsgruppe The EuroQol Research Foundation, som har været med til at gennemføre lignende projekter i bl.a. USA, England, Kina, Frankrig og Malaysia. Projektet modtager bl.a. støtte fra The EuroQol Research Foundation, Helsefonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.
Nøgleord
Kontakter
Professor Lars Holger Ehlers
Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet,
Tlf.: 6018 0848 eller e-mail: lehlers@business.aau.dk
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Stadig ulighed i overlevelse efter atrieflimren10.12.2025 07:00:51 CET | Pressemeddelelse
De sociale forskelle i overlevelse af atrieflimren har stort set ikke rykket sig de seneste 20 år. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan sundhedssystemet kan sikre lige adgang til livsforlængende behandling.
Historisk dansk forskning kaster unikt lys over mikrobernes rige4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med kolleger fra resten af landet kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Forskningen giver en enestående indsigt i naturens maskinrum, og beskriver flere end 140.000 danske bakteriearter, hvoraf de fleste er nye for videnskaben. Det kan blandt andet hjælpe med til at kvalificere, hvilke jorde det giver mening at tage ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart. Forskningen er netop udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Sådan kan lærere og skoleledere styrke trivslen3.12.2025 11:04:37 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har på baggrund af et samarbejde med lærere udviklet et samlende værktøj, som kan hjælpe lærere og skoleledere til at arbejde med trivsel på skolerne.
Nye droner fra Esbjerg skal beskytte Danmark mod hybride trusler2.12.2025 10:28:34 CET | Pressemeddelelse
To nye forskningsprojekter på Aalborg Universitet i Esbjerg skal med avancerede droner beskytte Danmarks kritiske infrastruktur til havs. Lokal offshore-leverandør ser store muligheder for vækst i lyset af den aktuelle geopolitiske situation.
AAU bygger miniudgave af fremtidens energisystem25.11.2025 10:53:27 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet etablerer med støtte fra Novo Nordisk Fonden en ny platform for undervisning og forskning i fremtidens energisystemer. Med over 50 mio. kr. i ryggen bliver ENERGY-HUB et flagskibsprojekt for tværfaglig læring, teknologisk udvikling og samfundsengagement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
