Rygeforbud og prisstigninger på tobak beskytter mod hjertesygdomme

Rapport viser, at rygeforbud og højere priser på cigaretter er de strukturelle tiltag, der er mest effektive til at forebygge hjertesygdomme.Rapporten er en gennemgang af international videnskabelig litteratur på området, og formålet er at undersøge, hvilke strukturelle tiltag der virker bedst, hvad angår forebyggelse af hjertesygdomme. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) peger på, at strukturelle tiltag er lovgivning og anden politisk handling, der har til formål at påvirke befolkningens sundhed. ”Det kan eksempelvis være, når politikerne lovgiver omkring afgifter på tobak, alkohol og sukker, eller påbyder industrien at tilsætte jod til bordsalt eller fluor i tandpasta,” lyder det fra SIF.Modtagelsen er god hos Hjerteforeningen, hvor forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen siger:– Med Sundhedsprofilens tal, hvor vi for første gang i nyere tid ser en stigning i danske unges rygning, kan timingen af denne rapport ikke være bedre. Vi har længe vidst at de strukturelle løsninger er vejen frem, men rapporten sætter en tyk streg under at især røgfri arbejds- og skoletid er vigtige, hvis færre danskere i fremtiden skal dø af hjerte-kar-sygdomme. Derfor vil Hjerteforeningen ikke længere vente på politikerne, men vil over de næste år gå i tæt dialog med kommuner, erhvervslivet og udvalgte erhvervsskoler om indførsel af helt røgfrie rammer. Dvs. ingen rygning heller ikke udenfor, så længe man er på arbejde eller i skole.

Forbud beskytter mod røg

Hvad angår forebyggelse af hjertesygdomme, er det ifølge rapporten strukturelle tiltag som rygeforbud og prisstigninger på tobak, der er de mest effektfulde. Tobak er den største risikofaktor for udvikling af hjertesygdomme, og af rapporten fremgår det, at indførelsen af et lovgivningsmæssigt rygeforbud fører til langt færre rygerelaterede dødsfald, færre hospitalsindlæggelser og færre tilfælde af blodprop i hjertet. – Vi finder, at der er stærk evidens for, at forbud mod rygning beskytter mod tobaksrøg, rygestart og dermed mod rygerelaterede hjertesygdomme. Samtidig ser vi, at rygeforbud på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner fører til væsentlige stigninger i antallet af rygestopforsøg, hvis forbuddet altså håndhæves, siger Siff Monrad Langkilde, videnskabelig assistent ved Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse fra SIF.– Den nye rapport dokumenterer en gang for alle, at radikale løsninger afholder ikke-rygerne fra at starte og øger antallet af rygestop. Samtidig understreger den betydningen af en klar håndhævelse, og det er blandt andet denne del, som vi i Hjerteforeningen ønsker at blive klogere på. Vi ved allerede, at mange skoler og arbejdspladser går udenom rygeforbuddet simpelthen fordi de ikke kan overskue håndhævelsen. Men det vil vi gerne via forskningsbaserede afprøvninger komme med nogle kvalificerede bud på, så barrieren for forbud nedbrydes og en røgfri fremtid for os danskere bliver et mere realistisk scenarie, siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Prisstigninger giver færre rygere

Rapporten viser, at også højere priser på cigaretter er et yderst effektivt tiltag. Hver gang prisen på en pakke cigaretter stiger med 10 procent, falder antallet af rygere med 4-8 procent. En prisstigning har især indflydelse på unge. Jo dyrere cigaretter, jo færre unge rygere. Ifølge internationale studier har unge to til tre gange højere sandsynlighed for at stoppe med at ryge, når priserne på tobak sættes op. Prisstigninger på sodavand og andre fødevarer med højt sukker- og fedtindhold har også effekt på hjertesygdomme, især hvis man samtidig sænker priserne på sunde føde- og drikkevarer. – De tiltag, der bygger på prisregulering og forbud, er de mest effektive med hensyn til at ændre folks vaner og forbrug og herigennem deres sundhed. Så vil man forebygge hjertesygdomme på befolkningsniveau, er det nødvendigt med politisk handling og strukturelle tiltag, siger Siff Monrad Langkilde.

Rammer forskelligt

Siff Monrad Langkilde understreger, at strukturelle forebyggelsestiltag dog kan ramme befolkningsgrupper forskelligt, afhængigt af deres økonomiske og sociale forhold, og at det, hvad tobak angår, kan være nødvendigt samtidig at tilbyde andre tiltag, såsom rygestopbehandling eller gratis rygestopmidler. Ud over forbud og prisregulering beskæftiger rapporten sig også med strukturelle tiltag, der bygger på tilgængelighed og markedsføringsrestriktioner. Eksempler er, hvordan placering af varer i butikkerne har indflydelse på rygning og alkoholindtag, og hvordan reklamer for usunde fødevarer eller advarselsetiketter på cigaretpakker kan spille en rolle i forhold til at ændre folks mad- og rygevaner. Rapporten er udarbejdet for Hjerteforeningen. Kilde: Strukturel forebyggelse af hjertesygdomme. En litteraturgennemgang af effektive strukturelle forebyggelsestiltag. Siff Monrad Langkilde og Ditte Heering Holt, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018.

LÆS MERE:

Røgfri Skoletid

Røgfri Arbejdstid

Hjerteforeningens holdning til rygning