Hej nabo, skal vi gå en tur?

I maj måned opfordrer Hjerteforeningen og Fucking Flink derfor danskerne til at komme lidt tættere på hinanden ved at invitere naboen på en gåtur.
Initiativet hedder ”HEJ NABO! – gang i nabolaget”
Et godt naboskab er en hjertesag, fordi gode naboer er med til at gøre os trygge, der hvor vi bor. Og så kan gode naboer være en vigtig resurse til at få hverdagen til at hænge sammen. Studier viser, at vi fremmer vores mentale sundhed, når vi hjælper andre og god mental sundhed og sociale relationer er vigtige for den fysiske sundhed – også hjertet. Eksempelvis viser et studie fra 2016 publiceret i det videnskabelige tidsskrift "British Medical Journal", at social isolation og ensomhed er en risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
- Der kan være mange situationer i hverdagen, hvor det er mere oplagt at banke på hos naboen, end at ringe til en ven. Og hvis vi i forvejen kender hinanden, er det ikke så svært at bede om eller tilbyde hjælp, siger seniorkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling, Anne Sofie Bæk-Sørensen.
- Det bedste ved at gå tur med et andet menneske er, at man får talt sammen – og ofte får sagt eller hørt ting, som det ikke er helt så nemt at sige eller lytte til, når man sidder overfor hinanden. Når man går tur bliver stemningen let og fortrolig. Det er en del af gåturens magi. (Citatet er taget fra bogen ‘Gå tur’ af Anna Skyggebjerg)
Og det er netop gåturens magi, som Hjerteforeningen og Fucking Flink i maj vil sprede ud over hele Danmark. Det eneste man skal gøre, er, at gribe traveskoene, tage en eller flere naboer under armen - og måske hunden i snor – og organisere en fælles gåtur i nabolaget.
For at gøre det nemt, har vi i Hjerteforeningens gå-app 'Min gå-app' lavet nogle enkle udfordringer og en samtale-menu, som kan få dialogen i gang.
- Med vores nabo-indsats håber vi, at endnu flere danskere mærker, hvor givende det er at gøre noget godt for hinanden fx som naboer. Og så håber vi selvfølgelig også, at folk får øjnene op for, hvor vigtige sociale relationer generelt er for vores sundhed – mentalt såvel som fysisk, siger seniorkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling, Anne Sofie Bæk-Sørensen.
GUIDE: Sådan er du med i Hej Nabo!
Det er helt simpelt at være med i Hej Nabo! Det kræver kun tre små trin:
1. Find ud af, hvem du vil invitere med på en gåtur. Din opgang, hele nabolaget eller måske bare de nærmeste naboer?
2. Læg en god rute rundt i nabolaget. Måske forbi dine yndlingssteder
3. Find en dag, et tidspunkt og et sted, hvor I mødes Hjerteforeningen og Fucking Flink håber, at mange har lyst til at tage udfordringen op i ’Min gå-app’ og fortælle om deres oplevelser på www.idoflink.dk.
Nøgleord
Billeder
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningen får ny administrerende direktør25.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Ørsted-Rasmussen bliver ny administrerende direktør. Anne Kaltoft har valgt at trappe ned arbejdsmæssigt.
Hjertegalla 2025 blev en stor succes14.9.2025 00:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag aften var stærkt inspirerende og bevægende og resulterede i et indsamlet beløb på 23.590.152 kr.
Fodbold, fællesskab og fede minder: Hjertebørn spillede bold med F.C. København8.9.2025 10:31:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole for hjertebørn afholdt. Fodboldskolen var arrangeret i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet samt Comwell Copenhagen Portside.
Kan billig behandling redde 90 danske liv om året?1.7.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler 30 mio. kr. til ny hjerteforskning. Et af projekterne skal undersøge, om en simpel behandling kan redde op mod 90 danske liv hvert år.
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
