Regeringen lancerer Brexit-hjemmeside med information til borgere og virksomheder
Udenrigsministeriet lancerer i dag en Brexit-hjemmeside (www.um.dk/brexit), hvor borgere og virksomheder kan få hjælp til at finde information om, hvad Storbritanniens udtræden af EU kan betyde for dem. Hjemmesiden giver generel information om betydningen af Storbritanniens udtræden for danske virksomheder og borgere og giver et overblik over – og linker til – relevant information hos andre offentlige myndigheder. Herudover informerer hjemmesiden om forhandlingsforløbet og Danmarks rolle i forhandlingerne.
Regeringen arbejder hårdt på, at der indgås en aftale mellem Storbritannien og EU om den britiske udtræden af EU. Men der er desværre en risiko for, at det i sidste ende ikke lykkes. Og selvom der indgås en aftale, vil forholdet til Storbritannien uden for EU fremover blive et andet, end det vi kender i dag. Hvad enten du er britisk borger i Danmark, dansk borger i Storbritannien eller er del af en virksomhed, der har berøring med det britiske marked, kan Storbritanniens beslutning om at træde ud af EU derfor få betydning for dig.
For at hjælpe virksomheder og borgere bedst muligt har regeringen gennem længere tid kortlagt, hvad myndighederne kan gøre for bedst muligt at håndtere, at Storbritannien bliver et tredjeland uden for EU. Lanceringen af information til borgere og virksomheder på Udenrigsministeriets Brexit-hjemmeside og på andre ministeriers hjemmesider udgør en styrket informationsindsats som bidrag til, at borgere og virksomheder også kan forberede sig. Informationen på hjemmesiden vil opdateres sideløbende med ministeriernes informationsarbejde og i takt med, at forhandlingerne skrider frem.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Europaministeren rejser til Bulgarien for at tale om blandt andet Europas forsvar og sikkerhed14.5.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rejsen til Sofia i Bulgarien har europaministeren nu besøgt alle EU-lande, inden det danske formandskab begynder 1. juli 2025.
Udenrigsministeren tager på sikkerhedspolitisk rejse14.5.2025 12:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Den 14.-15. maj deltager Lars Løkke Rasmussen i uformelt NATO-udenrigsministermøde, hvorefter han rejser videre til møde i Østersørådet den 16. maj.
Udviklingspolitiske indsatser leverer resultater i en mere urolig verden13.5.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks udviklingssamarbejde gør en konkret og vigtig forskel i en mere uforudsigelig verden. Det kan man læse i redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde i 2024, som offentliggøres i dag.
Kongeriget Danmark overtager formandskabet for Arktisk Råd12.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norge overdrager formandskabet til Kongeriget Danmark i Tromsø i dag. Det markerer startskuddet på Kongerigets formandskab for de næste to år.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn9.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 12. maj 2025 kl. 09.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum