Rasmus Agger Bendtsen fra Ejby modtager SEAS-NVE’s Ildsjælepris og 25.000 kr.

Det var ikke et nemt valg at finde den rette, siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE:
”Vi har rigtig mange ildsjæle, som alle gør noget godt for andre mennesker her i regionen. Nogle investerer tid og kræfter i et nyt kunstværksted, mens andre opretter en friskole eller arrangerer sommerlejre for unge med handicap. Det var vanskeligt at udvælge den helt rigtig prismodtager – på den anden side er det også dejligt, at der er så mange at vælge mellem.”
Valget faldt på 25-årige Rasmus Agger Bendtsen fra Ejby ved Lille Skensved, som gør et fantastisk arbejde, især for børn og unge i byen. Det sker både via den lokale ungdomsklub, skole- og fritidsordningen og i hans fritid, hvor han både er initiativtager til julearrangementer, byfest mm.
Rasmus har arbejdet som frivillig i mange forskellige sammenhænge de seneste 10 år, og han er kun lige begyndt, fortæller han:
”Jeg har længe syntes, at det var rigtig sjovt at gøre en indsats som frivillig, så det er noget jeg vil fortsætte med længe endnu. Jeg kan mærke, at det betyder noget for mennesker omkring mig, og det giver mig livsglæde at gøre noget for lokalsamfundet. Tusind tak til jer, der indstillede mig til prisen. Opmærksomheden gør mig glad, og jeg håber, at det kan inspirere andre til at engagere sig i frivilligt arbejde”.
Flotte ord med på vejen
23 personer har indstillet Rasmus, og i indstillingerne beskrives han som ’en uudtømmelig ressource’, ’en sjælden ildsjæl’, en ’sjælden ung mand’, ’en mand med hjertet på rette sted’ og et ’forbillede for byen’.
’Det er store ord’ siger Jesper Hjulmand, som glæder sig over at kunne hylde Rasmus: ’Jeg er dybt imponeret over den al energi, der bliver lagt for dagen i Ejby. Og jeg er dybt imponeret af det drive og den energi, der stråler ud af vores unge prismodtager. Hans indsats er unik, og det vil vi i SEAS-NVE gerne være med til at markere’.
Det er tredje år i træk, at SEAS-NVE uddeler Ildsjæleprisen. Prisen skal støtte det lokale fællesskab og de mange gode lokale initiativer i regionen. Med Ildsjæleprisen har borgere mulighed for at indstille lokale ildsjæle, som gør en ekstraordinær indsats og fortjener en hjælpende hånd.
Yderligere oplysninger:
Morten Kidal
Teamleder
Kommunikation & Relationer
2170 3799
mkl@seas-nve.dk
Nøgleord
Billeder

Information om Andel
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
SEAS-NVE er en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern. Vi varetager vores 560.000 kunder og andelshaveres interesser, når vi investerer i vindmøller, skaber innovation for fremtiden og rådgiver om energi. Når vi udruller fibernet, renoverer gadelys og servicerer landets geografisk længste elnet. Og når vi som en af landets største leverandører af el og naturgas giver vores kunder personlig kundeservice og de løsninger, der passer til deres behov. Vi er godt 900 medarbejdere og omsatte i 2017 for 3,8 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum