Fejl på recepter i forbindelse med revidering af ordination i Sundhedsplatformen
25.10.2018 16:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Der er konstateret en fejl i Sundhedsplatformen, som optræder på nogle recepter (0,6%), når hospitalslæger skal forny recept efter ændring af en bestående lægemiddelordination i Sundhedsplatformen.
Fejlen har været tilstede siden introduktionen af Sundhedsplatformen på Herlev-Gentofte, men er først opdaget nu, efter en brugerrapportering til IT’s meldesystem Snow. Fejlen indebærer, at den nye recept fejlagtigt indeholder tekst om dosering af lægemidlet, som var gældende på den oprindelige og tidligere hospitalsrecept. Derfor har de to regioner besluttet, at der er behov for at gennemgå de berørte ordinationer/ recepter for at sikre patientsikkerheden.
Fejlen blev rettet i Sundhedsplatformen d. 25. oktober.
Oplysningerne i Sundhedsplatformen er korrekte
”Det er vigtigt, at pointere, at den justerede ordination altid står korrekt på Fælles Medicinkort og i Sundhedsplatformen samt på den medicinliste, der udleveres til patienten på hospitalet. Det er således alene teksten på den medicinlabel, som apoteket sætter på det udleverede lægemiddel, der kan indeholde fejlagtig tekst om dosering, som stammer fra den oprindelige recept,” fortæller koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden.
Sundhedsplatformen har udtrukket patientlister med fejlramte recepter/ordinationer for de sidste seks måneder. Tallene viser, at der samlet i de to regioner er identificeret 3.829 berørte ordinationer. I samme periode er der samlet udstedt 658.054 recepter, hvilket svarer til, at 0,6 % af de udstedte recepter er berørt. Efter den første gennemgang skal det vurderes, om der skal samles op på fejlbehæftede recepter helt op til et år bagud.
”Det, vi skal tjekke op på, er, om patienten har fulgt lægens instrukser for medicinændringen, som den også står i Sundhedsplatformen og på Fælles Medicinkort. Finder vi patienter, der har fulgt anvisningen på medicinens label, og således har taget for lidt eller for meget medicin, skal afdelingen tage stilling til, hvordan der skal følges op, herunder om det er nødvendigt at patienten skal indkaldes til kontrol, blodprøver og andet, ligesom recepter skal tilrettes,” siger sundhedsdirektør i Region Sjælland, Leif Panduro.
Viser det sig, at patienten vurderes at have taget skade, skal dette indberettes som en utilsigtet hændelse (UTH). Desuden hjælpes patienten med at søge erstatning, såfremt patienten har lidt skade.
For yderligere info:
- Koncerndirektør Svend Hartling, via pressevagten i Region Hovedstaden - 7020 9588
- Koncerndirektør Leif Panduro Jensen via pressevagten i Region Sjælland - 5787 5052
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
