Stor interesse for erhvervsuddannelser på Copenhagen Skills Uddannelsesevent
Alle sejl har været sat til i Bella Center i denne uge, hvor Region Hovedstaden sammen med erhvervsskolerne og UU-vejledningen i hovedstadsregionen har afholdt Copenhagen Skills Uddannelsesevent 2018.
Eventens fokus er de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og arrangementet har budt på et væld af stande, aktiviteter og information. Det er tilsyneladende faldet i god jord hos udskolingselever, lærere og forældre. Ved eventens afslutning havde 31.000 besøgende passeret de rødglødende tælleapparater ved indgangen.
Godt udstillingsvindue for erhvervsuddannelserne
“Det er skønt at se, hvordan et tværgående samarbejde mellem regionernes erhvervsskoler igen i år kan munde ud i en så stor og velbesøgt messe, der tager udgangspunkt i fagene fremfor de enkelte skoler. Messen har helt sikkert fået elevers og forældres øjne op for de mange muligheder der er, hvis man vælger en erhvervsuddannelse, hvad enten det er snedker, plastmager, industritekniker eller kok man synes lyder spændende. Det er vigtigt at de unge og deres forældre kan få en masse viden om, hvad de kan vælge til og fra, når de skal lægge sig fast på ungdomsuddannelsen,” siger Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Vigtigt at de unge vælger på et oplyst grundlag
”Vi er super tilfredse med forløbet af Copenhagen Skills i år. Der har været utroligt mange elever og forældre på besøg hos os til Uddannelseseventen i Bella Center. Det vigtige for os er ikke, at de unge nødvendigvis vælger en erhvervsuddannelse, men at de får valgt uddannelse på et oplyst grundlag. Og det er min fornemmelse at rigtig mange både elever og forældre har fået gjort op med en række af de fordomme, der er omkring en erhvervsuddannelse”siger Ole Heinager, der er formand for Copenhagen Skills.
Pressefotos til fri download: https://copenhagenskills.dk/presserum
FAKTA OM ERHVERVSUDDANNELSER I REGION HOVEDSTADEN
- 13 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse
- Der vil mangle over 32.500 faglærte i 2025 - især inden for handel, service, industri samt bygge og anlæg
- Målsætningen er, at 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020
OM COPENHAGEN SKILLS
Copenhagen Skills er et partnerskab mellem Region Hovedstaden, erhvervsskolerne i hovedstadsregionen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Samarbejdet skal sørge for, at elever på regionens grundskoler allerede fra 7. klasse introduceres for erhvervsuddannelserne, og at forældre og lærere er klædt på med viden til at vejlede.
Indsatsen skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt valg på lige fod med gymnasiet. I dag vælger kun 13 % af en ungdomsårgang i hovedstadsregionen en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Læs mere på www.copenhagenskills.dk
Yderligere informationer:
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), via Region Hovedstadens pressevagt på 70209588
Formand for styregruppen i Copenhagen Skills, Ole Heinager, mobil 2172 9588, mail: oh@nextkbh.dk
Jannie Gade Nielsen, projektleder CPH Skills i Region Hovedstaden, mobil 2610 6859, jannie.gade.nielsen.01@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Sociolancen kommer til Frederiksberg: Indvies 4. august4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 4. august bliver en særlig dag for Frederiksbergs mest sårbare borgere. Her bliver Sociolancen for første gang en del af bybilledet – og det markeres med en officiel indvielse på John Winthers Plads bag Frederiksberg Rådhus kl. 15:00.
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum