Super-præcise satellitpositioner bliver nu testet i Aarhus

Kan man få en robot til at hjælpe en synshandicappet borger sikkert over vejen? Og kan selvkørende køretøjer samle skrald på veje og pladser i en storby? I dag får vi et kig ind i fremtidens teknologi, når Lars Chr. Lilleholt, sammen med Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, åbner testplatformen TAPAS i Aarhus.
”Det her får enorm betydning for udviklingen af fremtidens samfund, ikke bare i Danmark. Med TAPAS-projektet sikrer vi, at Danmark er på forkant med udviklingen af super-præcis positionering via satellitter. På sigt kan virksomheder og myndigheder bruge teknologien, så de kan udvikle og teste nye produkter og services. Jeg ser enorme potentialer, som i sidste ende kommer den enkelte borger til gode,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Det europæiske satellitnavigationsprogram Galileo gør det muligt at fastslå og opretholde en position på ting i bevægelse med meget stor præcision. Med det kendte GPS-system vil man typisk opnå en nøjagtighed på mellem 10-15 meter, mens testplatformen forventes at gøre det muligt at kunne sige, hvor man befinder sig med en præcision på helt ned til én centimeter. Denne præcise positionering er en altafgørende forudsætning, når fx selvkørende køretøjer skal kunne navigere sikkert rundt i bytrafik.
Aarhus vil skabe den smarte by
Når test- og udviklingsplatformen bliver placeret i Aarhus, skyldes det ikke mindst, at Aarhus Kommune har en vision om at skabe ’en smart city’, hvor digitale teknologier er med til at løse udfordringerne i en moderne storby på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde.
”TAPAS-projektet giver os muligheder for at tage nogle store skridt fremad i forsøget på at skabe den smarte by. Det er både en god mulighed for at udvikle kommunens opgaveløsning, og vi forventer, at projektet vil tiltrække flere virksomheder, som kan bidrage til udviklingen af Aarhus,” siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard.
TAPAS bliver indviet fredag d. 26. oktober kl. 13:30-14:30 ved Aarhus Citylab, DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus.
Faktaboks:
- TAPAS står for Testbed i Aarhus for Præcispositionering og Autonome Systemer.
- Det er DTU Space, der, i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, har designet og etableret TAPAS. Systemet består blandt andet af 11 referencestationer placeret i og omkring Aarhus. Stationerne henter signaler fra Galileo og GPS. På den baggrund beregnes korrektioner til mobile enheder i området, fx biler, som dermed kan navigere med centimeters præcision.
- Det europæiske Galileo er en ”state of the art”-pendant til det amerikanske GPS. Galileo vil være fuldt indfaset i 2020.
- Til sammen skaber de 11 målestationer et afgrænset område, hvor brugeren vil kunne fastslå en meget præcis position.
- På TAPAS forventes brugeren at kunne simulere en ny virkelighed og opnå en position på én kubikcentimeter – også i bevægelse.
- Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering driver og ejer TAPAS.
- DTU Space har designet og etableret TAPAS.
Kontakter
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, René Thunø, retje@sdfe.dk, 2236 4962
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Christian Lietzen, chrli@efkm.dk, 4172 3876
Billeder


Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter ny særlig rådgiver for Lars Aagaard7.7.2025 16:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Elias Westergaard bliver ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Presseinvitation: Miljø- og klimaministre fra hele Europa samles i Aalborg2.7.2025 09:00:38 CEST | Pressemeddelelse
En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.
Stærkere elnet fra Aarhus til Aabenraa1.7.2025 12:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum