Ministre: Det skal koste dyrt at sælge ulovligt legetøj
Det skal være lettere for myndighederne at politianmelde virksomheder, som bryder legetøjsreglerne og f.eks. sælger legetøj med ulovlige kemiske stoffer.
Som legetøjsreglerne er i dag, kan tilsynsmyndigheden kun politianmelde overtrædelser, som er begået med forsæt, men det er ofte rigtig vanskeligt at bevise, at nogen har overtrådt reglerne med vilje. Ved at ændre reglerne bliver det muligt også at straffe, når virksomhederne sløser med tingene, og det bliver nemmere for tilsynsmyndigheden at løfte bevisbyrden, så grundlaget for en politianmeldelse bliver bedre.
- Vi kan ikke acceptere, at der sælges legetøj i Danmark, som skader vores børn. Derfor har jeg sammen med erhvervsministeren set på, hvordan vi får virksomhederne til at overholde reglerne. Fremover skal vi også kunne straffe de virksomheder, der sløser med sikkerheden, og på den måde bliver virksomhederne i højere grad stillet til ansvar for, hvad de sælger, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
- Forældre skal trygt kunne købe legetøj i danske butikker. Det er i legetøjsbranchens egen interesse, at vi nu gør det lettere at komme efter de brodne kar. Nogle danske virksomheder bruger i dag rigtig mange ressourcer på at sikre, at deres varer er i orden. Den her regelændring vil komme disse virksomheder til gavn, og slå hårdere ned på dem, der ikke følger loven. Jeg tror på, at det vil få de virksomheder, som måske ikke var så grundige før, til at blive endnu mere bevidste om reglerne, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).
Flere aktuelle sager
Ulovlige kemikalier i legetøj som squishies, slim og bolde har understreget behovet for at kunne slå hårdere ned på virksomheder, som sælger ulovligt legetøj.
Det er Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet, som kontrollerer indhold og afgivelse af kemiske stoffer i legetøj i Danmark, mens det er Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet, der fører kontrol med den generelle sikkerhed og mærkning af legetøj. Erhvervsministeriet har det overordnede ansvar for legetøjsbekendtgørelsen, der nu bliver ændret. De nye regler træder i kraft til juli 2019. Strafbestemmelserne er ikke blevet ændret siden 2011.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver i Erhvervsministeriet: Jesper Ingemann, tlf. 9139 9414, e-mail: jesing@em.dk
Pressesekretær i Miljø- og Fødevareministeriet: Rune Gleerup, tlf. 9133 4766, e-mail: rugle@mfvm.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren besøger Berlin12.5.2025 07:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum