Ny rapport har fokus på digitale instrumenter i kampen mod korruption
22.10.2018 10:05:46 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Digitaliseringen giver nye redskaber til at bekæmpe korruption, men det er ikke altid uden risici. I forbindelse med den internationale anti-korruptionskonference i Bella Center, præsenterer udviklingsminister Ulla Tørnæs i dag konklusioner fra rapporten “Code to Integrity: digital avenues to anti-corruption – also for her!”
Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler: ”Med de digitale teknologier har vi fået nogle nye værktøjer i redskabskassen til at bekæmpe korruption. Med rapporten ønsker vi at starte en diskussion om potentialer og dilemmaer. Der er på den ene side enorme muligheder og på den anden side skal vi ikke glemme de risici, der følger med. Rapporten har særligt fokus på, hvordan brugen af digitale teknologier kan komme til at forstærke eksisterende skel mellem mænd og kvinder i udviklingslande. Simpelthen fordi kvinder generelt har ringere adgang til internettet, mobilteknologi og digitale løsninger. Denne ubalance skal tænkes ind fra start, så vi også får kvinderne med, når vi bringer digitale løsninger i spil – også i anti-korruptions initiativer”.
Rapporten har bl.a. fokus på, at mænd og kvinder påvirkes forskelligt, når teknologi benyttes til at bekæmpe korruption. Kvinder i udviklingslande har typisk ringere adgang til teknologi end mænd. Og kvinder er i højere grad end mænd beskæftiget i den uformelle sektor, der er svær at digitalisere. Rapporten peger derfor også på nogle af de dilemmaer, der følger, når ny teknologi bringes i spil.
Rapporten samler en række eksempler på, hvordan digitalisering kan bruges i kampen mod korruption. Crowdsourcing giver f.eks. nye muligheder for whistleblowing og anonym rapportering af korruption. Blockchain-teknologi kan skabe øget transparens i administreringen af eksempelvis jordrettigheder og pengeoverførsler. Og digitalisering af offentlige indkøb og offentlige services til borgerne mindsker mulighederne for korruption i de digitaliserede led af processerne.
Rapporten vil blive præsenteret i dag kl. 15.30 i Bella Center - se vedhæftet
Der er desuden lavet en kort film, der præsenterer rapportens hovedkonklusioner. Filmen kan findes her.
Rapporten er blevet bestilt af Udenrigsministeriet og er udarbejdet af eksterne konsulenter.
Den 22.-24. oktober er Danmark vært for verdens største anti-korruptionskonference, International Anti-Corruption Conference (IACC), som arrangeres i samarbejde med Transparency International og IACC Council.
For yderligere information kontakt
Presserådgiver, Natasha Guman, +45 61979133
Vedhæftede filer
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
