Udsving i blodtryk kan øge risiko for demens
8.1.2018 13:46:00 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse

I et japansk studie, som netop er udgivet i American Heart Associations videnskabelige tidsskrift Circulation, har forskere fundet ud af, at store variationer under hjemme-monitorering af blodtryk var forbundet med en højere risiko for alle typer af demens, herunder Alzheimers.
I alt blev der undersøgt data indsamlet over en måned fra 1.600 japanere uden demens. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 71 år, hvoraf 56 procent var kvinder.
Gennem opfølgende studier fandt forskerne frem til, at personer med udsving i blodtryk havde over dobbelt så stor risiko for at udvikle enhver type demens, herunder Alzheimers, sammenlignet med personer, som havde et stabilt blodtryk. Og over 3 gange så stor risiko for at udvikle vaskulær demens (vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar, red.).
LÆS OGSÅ: Hjerteforeningens beskrivelse af forhøjet blodtryk.
Sund livsstil er vigtig for alle
– Demens er en sygdom, som rammer bredt og kan – udover at være en hård sygdom mentalt for den ramte og for de pårørende omkring – endda påvirke vores evne til at pleje os selv med den rigtige medicinering. Nu kan vi se, at der er indikatorer på, at udsving i blodtrykket kan øge risikoen for demens. At pleje sit blodtryk og leve sundt er derfor også vigtigt i denne sammenhæng, siger Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason.
Forbindelsen mellem daglige udsving i blodtryk og demens blev fundet uanset om undersøgelsens deltagere havde et normalt eller et højt blodtryk. Gunnar Gislason understreger under alle omstændigheder vigtigheden af en sund livsstil.
– Vi anbefaler, at du dyrker jævnligt motion og spiser sundt. Læg cigaretterne på hylden, hvis du har denne vane, og sørg for at passe på dig selv i forhold til stress. Tilsammen kan en god livsstil gøre, at dit blodtryk holdes stabilt og på det rette niveau.
Forskerne havde valgt at undersøge data baseret på hjemmemålinger af blodtrykket for at undgå data fra personer, som oplevede at få målt et forhøjet blodtryk hos på grund af nervøsitet.
Nøgleord
Billeder

Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie om hjertekrampe hos kvinder26.3.2026 17:31:35 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens protektor, H.M. Dronningen, overrakte prisen til Eva Prescott, klinisk professor ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Danskerne spiser mest fuldkorn i Norden16.1.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag er det Årets Fuldkornsdag, og det markeres landet over med en lang række aktiviteter.
Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden uddeler 7,5 mio. kr. til forskning i kvinders hjerter15.12.2025 09:39:03 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden støtter fire nye forskningsprojekter, der skal skabe ny og stærkt tiltrængt viden om hjerte-kar-sygdom hos kvinder.
Hjerteforeningen får ny administrerende direktør25.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Ørsted-Rasmussen bliver ny administrerende direktør. Anne Kaltoft har valgt at trappe ned arbejdsmæssigt.
Hjertegalla 2025 blev en stor succes14.9.2025 00:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag aften var stærkt inspirerende og bevægende og resulterede i et indsamlet beløb på 23.590.152 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum