Nye tal: For mange danskere ryger stadig
4.1.2018 09:00:00 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse

Mere end hver femte dansker ryger. Det viser den nye årlige undersøgelse af danskernes rygevaner foretaget af Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen. Det betyder, at andelen af mennesker, der ryger, ikke har ændret sig de seneste seks år. For selv om mange har held til at stoppe med at ryge, kommer der stadig nye rygere til. Og de nye rygere er primært børn og unge under 18 år, viser tidligere undersøgelser.
Udviklingen i Danmark er gået i stå
Stagnationen i andelen af rygere har varet i seks år efter flere årtier med konstant fald. I år er der igen 16 procent, der ryger dagligt, og der er ingen forskel på, hvor mange mænd og kvinder, der ryger.
At der bliver ved med at komme så mange nye rygere til, vækker stor bekymring hos en af Danmarks største patientorganisationer:
- Hvert år dør omkring 13.600 danskere for tidligt på grund af rygning, og et ud af fire hjerte-kar-tilfælde skyldes rygning. Det er rigtig skidt, at udviklingen er gået fuldstændig i stå og har stået stille i så mange år. Det er helt afgørende, at vi får stoppet tilgangen af nye rygere - særligt blandt børn og unge, siger administrerende direktør for Hjerteforeningen, Kim Høgh.
Alle parterne bag undersøgelsen bakker op om ambitionen om en Røgfri Fremtid. En ambition, som de sammen med 47 andre organisationer allerede har skrevet under på, at de vil arbejde for. Netop derfor vækker de nye tal også bekymring hos Sundhedsstyrelsen.
- Det er et kæmpe problem, at hver femte dansker fortsat ryger. Det er vigtigt, at indsatsen, der skal sikre, at alle rygere har let adgang til professionel hjælp til rygestop, går hånd i hånd med en indsats for, at børn og unge ikke begynder at ryge. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå målet om en Røgfri Fremtid, siger Nina Krogh Larsen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Rygerne fortryder, at de begyndte
Undersøgelsen viser også, at hele 72 procent af de nuværende og tidligere rygere ikke ville ryge, hvis de skulle leve deres liv om. Det er derfor vigtigt, at de, der ønsker at stoppe, får tilbud om hjælp til rygestop. For chancen for at blive røgfri er op til fem gange større, hvis man får hjælp. Rygere, der ønsker et rygestop, kan få gratis hjælp fra rygestoptilbud i kommunerne, hos Stoplinien og i rygestopapps som E-kvit og Xhale.
OM UNDERSØGELSEN:
Hvert år undersøger Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen danskernes rygevaner. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskerne i forhold til alder, køn, region/bopæl og uddannelse. I alt har 5124 danskere deltaget i undersøgelsen. Dataindsamlingen er foretaget af Kantar Gallup A/S via deres internetpanel i november 2017.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Mia Løvstad, mail: mial@hjerteforeningen.dk, tlf..: 26 24 94 50
Billeder
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
Pris til hjertelæge bag international forskning i megastudier1.6.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningens Forskerpris overrakt til professor og speciallæge i kardiologi Tor Biering-Sørensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

