GUIDE: Lad bilen stå og nedsæt risikoen for hjerte-kar-sygdom

Rigtig mange danskere har svært ved at få motion nok i hverdagen. Det kan opleves svært at få enderne til at nå sammen med arbejde, indkøb, børn og fritidsaktiviteter, og mange snupper derfor bilen for at spare tid. En undersøgelse viser, at halvdelen af alle bilture er under 10 km. Der er dog stor sundhedsgevinst ved at bytte bilen ud og gå eller tage cyklen på de korte ture.
Det siger Hjerteforeningens fysioterapeut Ditte Harck.
– Inaktivitet er forbundet med stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og det er derfor nærliggende at se på, hvad man kan hente af gevinst ved at bytte bilen ud og cykle eller gå i stedet, siger Ditte Harck.
Ved at gå eller cykle i stedet for at tage bilen, er det lettere at nå op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv 30 minutter om dagen ved moderat intensitet.
– Når man anbefaler at motionere hver dag og ikke samle motionen i klumper, så skyldes det den direkte og umiddelbare effekt, motion har på kroppen, fx på fedtstoffer og sukker i blodet.
LÆS MERE: Om intensitet her på Hjerteforeningens hjemmeside
Alt andet lige er cyklen ifølge Ditte Harck en rigtig god mulighed for at være fysisk aktiv i dagligdagen, og der er stor sundhedsmæssige gevinst ved at benytte rugbrødsmotoren, når man skal transportere sig til arbejde, enten hele vejen, eller blot som en del af turen.
LÆS OGSÅ: Kom godt i gang – Ta’ cyklen
FAKTA: 4 sundhedsmæssige gevinster
1. Forbedret kondition – du øger hjertets pumpeevne
2. Nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes
3. Nedsat risiko for visse typer af kræft
4. Du lever længere som fysisk aktiv
FAKTA: 7 gode ideer til at få mere motion i hverdagen
Tag cyklen eller gå til og fra arbejde, eller dele af turen
Tag trapperne, hvor du kan komme til det
Tag cyklen eller gå, når du skal handle
Tag cyklen eller gå, når børnene skal til/fra institution/skole og til fritidsaktiviteter
Gå tur med hunden
Leg med børnene i haven
Havearbejde
Alle de gode idéer er kun noget værd, hvis du benytter dig af dem, pointerer Hjerteforeningens fysioterapeut Ditte Harck.
– Vælg den motionsform og aktivitet, du bedst kan lide, og find det tidspunkt på dagen og det sted, hvor der er størst sandsynlighed for, at du rent faktisk vil få lagt den ekstra motion ind. Det er kun den aktivitet, du rent faktisk får lavet, som giver dig en sundhedsmæssig gevinst, siger Ditte Harck.
Billeder

Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur27.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum