Overlæge fra Rigshospitalet modtager forskerpris

Formand for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, har i dag lørdag 6. maj overrakt prisen som Årets Forsker til overlæge, dr.med. Christian Hassager fra Rigshospitalet. Prisen til årets forsker uddeles hvert år til et medlem af Dansk Cardiologisk Selskab, som har bidraget væsentligt til at markere dansk kardiologisk forskning nationalt og internationalt. Den blev uddelt Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) årsmøde på Nyborg Strand.
Christian Hassager har forsket siden studietiden, først med fokus på osteoporose og hormonforandringer og gennem de sidste 20 i mange kardiologiske emner, men primært inden for udvikling af ekkokardiografiske metoder, behandling af hjertestopoverlevere og intensiv kardiologi.
– For mig er det den største faglige ære at modtage netop denne pris, fordi den kommer fra DCS – altså fra det faglige videnskabelige selskab. At få sådan en pris stimulerer virkelig min fortsatte virkelyst inden for forskning, siger Christian Hassager.
Forskning om svært syge
DCS begrunder udnævnelsen med Christian Hassagers imponerende publikationsrække.
– Christian Hassager har formået at har videreudviklet sin forskning fra primært at fokusere på ekkokardiografiske metoder til at omhandle de svært syge hjertepatienter med hjertestop og kardiogent shock, hvor der ikke tidligere har været en omfattende forskningstradition, siger formanden for Dansk Cardiologisk Selskab, overlæge, dr.med. Lene Holmvang.
Hjerteforeningen: Til lykke til patienternePrisen som Årets Forsker er blevet uddelt hvert år siden 1994. Det er anden gang i træk, at prisen sponsoreres af Hjerteforeningen, og den er dermed blevet et direkte resultat af et styrket samarbejde mellem Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab.
– Hjerteforeningen er stolte over at sponsorere Dansk Cardiologisk Selskabs forskerpris på 25.000 kr. Stort til lykke til overlæge Christian Hassager, og ikke mindst stort tillykke til de mange patienter, der får glæde af forskningen i hjerte-kar-sygdom, siger Anne Kaltoft, formand for Hjerteforeningen.
Blå bog
Christian Hassager er 55 år, uddannet læge fra Københavns Universitet 1986, speciallæge i kardiologi i 2001. Allerede i 1991 erhvervede han den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet.
Efter et forskningsophold ved Mayo Clinic, Minnesota, USA, og efterfølgende yderligere klinisk uddannelse har Christian Hassager siden 2004 været overlæge ved hjertemedicinsk klinik på Rigshospitalet hvor han er daglig leder af ekkokardiografisk laboratorium og hjertemedicinsk intensiv afdeling.
Han har været vejleder for 2 doktordisputatser, 13 phd-afhandlinger og er medforfatter på over 300 videnskabelige arbejder. Christian Hassager er medlem af Hjerteforeningens bestyrelse og bor på Frederiksberg.
Billeder

Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum