Faldne sønderjyder mindes i Frankrig på 100-årsdagen for afslutningen af 1. Verdenskrig

79 sønderjyder ligger begravet på den sønderjyske kirkegård i Braine, men mere end 5300 navne er præget ind i de tavler, der blev sat op på kirkegården i forbindelse med en større renovering i 2013. Navnene vidner om de mange sønderjyder, der faldt i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig.
Hvert år drager en mindre delegation fra Sønderjylland til Frankrig for at markeres årsdagen for fredsslutningen og ære de sønderjyder, der gav deres liv for en sag, der ikke var deres. I år deltager repræsentanter fra de fire sønderjyske kommuner samt Kolding, Vejen og Esbjerg.
”Markeringen af fredsslutningen er en vigtig begivenhed i Sønderjylland. I år markerer vi 100-året for afslutningen af 1. Verdenskrig, hvis udfald havde alt at sige for vores landsdel, og vi varmer således op til, at vi kan fejre 100-året for Genforeningen i 2020”, siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil.
Kongelig deltagelse ved markeringen af 100-året
Foruden den syd- og sønderjyske delegation deltager Kongehuset i markeringen af 100-året for fredsslutningen. Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie vil deltage i mindehøjtidelighederne i Braine den 11. november, hvor Prins Joachim vil lægge den første krans ved monumentet på den sønderjyske kirkegård.
Slesvigske Musikkorps skaber stemningen
Med til at højtideliggøre markeringen er Slesvigske Musikkorps, i daglig tale kaldet SMUK, et af Forsvarets fuldtidsprofessionelle musikkorps. Udover at spille ved kransenedlæggelserne, vil de også lørdag aften opføre et helt nyt, musikalsk værk, der er komponeret specielt til lejligheden af den danske komponist Søren Birch, som en gave til Braine fra Danmark. Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie overværer koncerten sammen med den officielle delegation og andre medrejsende fra Danmark.
Flere danske deltagere
Foruden den officielle syd- og sønderjyske delegation, sender både Slesvigske Musikkorps’ Støtteforening samt et par rejsebureauer busser med afsted til Braine for at deltage i markeringen.
Akkreditering for pressen
Medlemmer af pressen, der ønsker at deltage i arrangementerne, skal akkrediteres ved Haderslev Kommune, kommunikationskonsulent Joan Løgstrup, jjoh@haderslev.dk. Sidste frist for akkreditering er tirsdag den 6. november klokken 12.
Fakta
I den officielle syd- og sønderjyske delegation deltager repræsentanter fra Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Kolding Kommune, Vejen Kommune, Esbjerg Kommune, Venskabsbyforeningen, Den Sønderjyske Fonds Mindelegat, Museum Sønderjylland, Genforeningsmarkeringen 2020, Arkil, Cubic, samt donatorer og frivillige omkring kirkegården.
Lørdag den 10. november klokken 20.30 giver SMUK - Slesvigske Musikkorps - koncert i L’Eglise Saint Yved (Braine), hvor de uropfører et musikalsk værk komponeret specielt til lejligheden af den danske komponist Søren Birch.
Værket er en gave fra Danmak/Forsvaret og de sønderjyske kommuner til Braine.
Søndag den 11. november nedlægges der kranse i alt tre steder:
Monument aux morts klokken 15
Den Sønderjyske Kirkegård klokken 16
Den Franske Kirkegård klokken 16.45
Klokken 17 afsluttes markeringen ved, at der plantes et fredens træ.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkJoan LøgstrupKommunikationskonsulent
Tlf:74 34 00 13jjoh@haderslev.dkBilleder



Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum