Demente rammes i højere grad af hjerte-kar-sygdom

Forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen vurderer, at en national Demenshandlingsplan har stor relevans for ældre hjertepatienter. Det var sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som den 26. september fremlagde Demenshandlingsplanen. En plan, Hjerteforeningen ser stor relevans i.

- Indsatsen over for hjertepatienter med demens er meget vigtig at være opmærksom på, siger forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen og forklarer.

- Demens og hjerte-kar-sygdomme har fælles risikofaktorer, og man må ikke glemme at de demente bliver i højere grad ramt af hjerte-kar-sygdomme, som så skal tages hånd omkring, til at de kan få en værdig tilværelse uden gener og symptomer. Hér kommer de pårørendes uvurderlige hjælp ind også.

Ambitiøse mål
I dag er der ca. 39.000 danskere, der er diagnosticeret med Alzheimers eller en anden demenssygdom, men langt flere har formentlig demenssygdomme uden at have fået en diagnose. Og det forventes, at flere danskere vil få en demenssygdom de kommende år, i takt med at befolkningen bliver ældre. Risikoen for at udvikle demens stiger nemlig med alderen, og det anslås, at mere end hver 5. dansker, der bliver 85 år eller derover, vil udvikle en demenssygdom.

Der afsættes 470 millioner kroner fra 2016-2019 til demensområdet og den nye nationale handlingsplan for demens 2025.

- Vi lovede i regeringsgrundlaget, at vi ville sikre et gevaldigt løft i indsatsen på demensområdet. Det gør vi nu. Med de initiativer, som regeringens oplæg indeholder, sætter vi ambitiøse mål på konkrete indsatser for at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende med at få et bedre og mere værdigt liv. Det er på tide, at vi løfter den danske indsats på demensområdet, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.

FAKTA: Regeringens mål for demensområdet

Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner.
Regeringen opfordrer alle danske kommuner til at få en lokal demensstrategi. En demensstrategi kan blandt andet omfatte politikker for indsatsen over for aflastningstilbud, rådgivningstilbud med mere.

Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose.
Kvaliteten i udredningen skal styrkes, og 80 procent af de personer, der bliver diagnosticeret med demens, skal have en specifik demensdiagnose.

Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin.
En forbedret pleje¬ og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.
For at reducere forbruget vil man blandt andet sætte fokus på at skabe de rette fysiske rammer for mennesker med demens.

Kilde: Et trygt og værdigt liv med demens, Sundheds- og Ældreministeriet.

FAKTA: Demens i Danmark

Mere end 80.000 danskere menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom

Mindst 1.500 danskere under 65 år har en demenssygdom

Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år i Danmark

Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom

Cirka 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i år 2050.

Kilde: Nationalt Videncenter for Demens