Demente rammes i højere grad af hjerte-kar-sygdom

Forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen vurderer, at en national Demenshandlingsplan har stor relevans for ældre hjertepatienter. Det var sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som den 26. september fremlagde Demenshandlingsplanen. En plan, Hjerteforeningen ser stor relevans i.
- Indsatsen over for hjertepatienter med demens er meget vigtig at være opmærksom på, siger forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen og forklarer.
- Demens og hjerte-kar-sygdomme har fælles risikofaktorer, og man må ikke glemme at de demente bliver i højere grad ramt af hjerte-kar-sygdomme, som så skal tages hånd omkring, til at de kan få en værdig tilværelse uden gener og symptomer. Hér kommer de pårørendes uvurderlige hjælp ind også.
Ambitiøse mål
I dag er der ca. 39.000 danskere, der er diagnosticeret med Alzheimers eller en anden demenssygdom, men langt flere har formentlig demenssygdomme uden at have fået en diagnose. Og det forventes, at flere danskere vil få en demenssygdom de kommende år, i takt med at befolkningen bliver ældre. Risikoen for at udvikle demens stiger nemlig med alderen, og det anslås, at mere end hver 5. dansker, der bliver 85 år eller derover, vil udvikle en demenssygdom.
Der afsættes 470 millioner kroner fra 2016-2019 til demensområdet og den nye nationale handlingsplan for demens 2025.
- Vi lovede i regeringsgrundlaget, at vi ville sikre et gevaldigt løft i indsatsen på demensområdet. Det gør vi nu. Med de initiativer, som regeringens oplæg indeholder, sætter vi ambitiøse mål på konkrete indsatser for at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende med at få et bedre og mere værdigt liv. Det er på tide, at vi løfter den danske indsats på demensområdet, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.
FAKTA: Regeringens mål for demensområdet
Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner.
Regeringen opfordrer alle danske kommuner til at få en lokal demensstrategi. En demensstrategi kan blandt andet omfatte politikker for indsatsen over for aflastningstilbud, rådgivningstilbud med mere.
Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose.
Kvaliteten i udredningen skal styrkes, og 80 procent af de personer, der bliver diagnosticeret med demens, skal have en specifik demensdiagnose.
Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin.
En forbedret pleje¬ og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025.
For at reducere forbruget vil man blandt andet sætte fokus på at skabe de rette fysiske rammer for mennesker med demens.
Kilde: Et trygt og værdigt liv med demens, Sundheds- og Ældreministeriet.
FAKTA: Demens i Danmark
Mere end 80.000 danskere menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom
Mindst 1.500 danskere under 65 år har en demenssygdom
Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år i Danmark
Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom
Cirka 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i år 2050.
Kilde: Nationalt Videncenter for Demens
Billeder
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur27.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum