Wonderful Copenhagen

Nye tal: Hovedstaden trækker væksten i sommerens turisme

9.10.2018 14:07:46 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse

Del

Uanset om de rejsende, som har besøgt Danmarks hovedstad i sommeren 2018, er kommet hertil for at tage del i det lokale kulturliv, bruge fremmed valuta i detailhandel og på attraktioner eller for deltage i en kongres, så har der været flere end året før.

Hovedstaden havde en vækst i overnatninger på hoteller mm. i de tre sommermåneder på 4,7 pct., mens landet samlet set havde tilbagegang med et resultat på -0,3 pct. I hovedstaden var der således over 183.000 flere overnatninger i juni, juli og august i forhold til de samme måneder sidste år.

Væksten i hovedstadens turisme er primært båret af internationale besøgende. Det viser de seneste overnatningstal fra Danmarks Statistik.

Hovedstaden er en helårsdestination

Samtidig med, der har været endnu flere overnatninger på hovedstadens hoteller mm. i sommeren 2018 end sidste sommer, så er København ikke kun en populær destination i de lyse sommermåneder.

I hovedstaden er der stort fokus på at brede væksten i turismen ud over hele året. Det handler både om at skabe mere forretning i en større del af året og om at fordele væksten i turismen ud over de forskellige sæsoner af hensyn til borgernes oplevelse af at have gæster i byen.

Landets hovedstad er nu i fuld gang med at udvikle sig til helårsdestination. Og selvom den danske vinter ofte byder på både kulde og mørke og ikke ligefrem inviterer til badeferie, hvad end det er i havet fra Nordsjællands kyst eller i Københavns havn, så er netop vinteren blevet et populært tidspunkt for internationale gæster at besøge Danmarks hovedstad i.

”Vi har stort fokus på, at udviklingen i turismen skal være bæredygtig. Hvad end det handler om tiltrækning af nye kongresser, flyruter, krydstogtskibe eller ferieturister, bruger vi vores promovering af hovedstaden strategisk i forhold til dels at nå de rigtige markeder og de rigtige segmenter, der matcher vores destination bedst, men vi bruger også vores kampagner målrettet på at inspirere rejsende til at besøge vores hovedstad i vinterhalvåret,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, og fortsætter:

”Vores fokus ligger samtidig på at inspirere de besøgende i hovedstaden til også at tage ud af byen og opleve vores destination i en større geografi. Og med hovedstadens fremgang understreger sommerens overnatningstal netop behovet for at skabe større positiv effekt mellem land og by i dansk turisme.”

I de tre forudgående år har den gennemsnitlige vækst i turismen i hovedstaden i vinterhalvåret været 6,5 pct., mens den gennemsnitlige vækst for sommermånederne juni, juli og august de samme tre år til sammenligning har været på 3,6 pct.

De tre kolde vintermåneder i første kvartal er nu samlet set halvt så store turistmåneder som juni, juli og august til sammen.

Kontakter

Wonderful Copenhagen; Uffe Hartmann; mail: ufh@woco.dk

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Over 10.000 omtaler i internationale medier: Innovativt tiltag i Københavns turisme går verden rundt20.7.2026 07:31:59 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker opsigt verden over, at turister i Danmarks hovedstad bliver belønnet for at bidrage positivt ved eksempelvis at samle affald, ankomme med tog eller for at tage ud af byen for at opleve et større område af hovedstaden med konceptet CopenPay. Og den innovative tilgang til at arbejde med turisters adfærd skaber stor interesse hos både mindre og større medier verden over, heriblandt: BBC, CNN, The New York Times, Der Spiegel, The Guardian, Reuters og The Washington Post. I alt har der nu været over 10.000 internationale medieomtaler af CopenPay, siden Wonderful Copenhagen lancerede det som et nyt tiltag i 2024, og optællingen nærmer sig nu 11.000. Omtalerne af CopenPay og Danmarks hovedstad er ikke kun i de store, velkendte medier på tværs af Europa og USA, men også Australien og store dele af Asien tæller godt med, og derudover har der været omtaler i store dele af Sydamerika og flere steder i Afrika. ”Over 10.000 omtaler i internationale medier er virkelig, virkelig meget, og

Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt11.6.2026 07:00:43 CEST | Pressemeddelelse

Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay. Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version. Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato. "Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turi

København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse

Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla

16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse

De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo

Dansk succes skal ændre adfærd hos turister ude i verden: Hovedstadens CopenPay lanceres globalt3.12.2025 07:38:44 CET | Pressemeddelelse

Efter flere internationale priser og at have gået verdens medier rundt, lancerer Wonderful Copenhagen nu CopenPay i en global model. Nudging-initiativet belønner turister for eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lokalt. Syv ud af 10 deltagere melder tilbage, at de efterfølgende har ændret adfærd. Nu er flere internationale byer klar til at kopiere det danske initiativ.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye