28.200 færre i kontanthjælpssystemet på lidt over to år
9.10.2018 09:24:11 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Det samlede antal personer i kontanthjælpssystemet har længe været faldende over hele landet. Samtlige kommuner bortset fra Ærø og Læsø har færre personer i kontanthjælpssystemet i juni 2018 end i samme måned i 2016.
Solrød, Furesø, Bornholm, Greve, Allerød, Lemvig og Lejre har oplevet de største fald. Her er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med over 30 procent på to år, og langt de fleste kommuner kan konstatere et mærkbart fald på mellem 10 og 20 procent.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Det er endnu et bevis på, at det er hele landet, der nyder godt af væksten. Det er meget positivt, at vi får flere med, uanset om det er i kommuner i landdistrikterne eller ved storbyerne. Det er afgørende for livskvaliteten for de mennesker, der har stået uden for arbejdsmarkedet, at de får en fod inden for. Det gavner primært dem, men i høj grad også samfundet og den fortsatte vækst. Vi har brug for alle kræfter for at fortsætte den positive udvikling.
Samlet set er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 28.200 fuldtidspersoner fra april 2016 til juni 2018, når der tages højde for sæsonudsving. Alene fra juni 2017 til juni 2018 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 10,5 procent. Det er det største årlige procentvise fald siden højkonjunkturen i 2005-2008.
Udviklingen kommer samtidig med, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er blevet indført den 1. april 2016. Kontanthjælpsloftet sikrer, at man får mere ud at arbejde end at være på kontanthjælp, og med 225-timersreglen stilles der krav om, at man står til rådighed, hvis man kan arbejde.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere endnu en gang falder, og samtidig tyder det ikke på, at de kommer over på lignende ydelser. Ledigheden er lav, og beskæftigelsen i det private sætter rekorder måned for måned. De fine tal skyldes selvfølgelig i høj grad de gode konjunkturer, men jeg er også overbevist om, at regeringens initiativer med integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen har en effekt.
I perioden fra april 2016 til maj 2018 faldt det samlede antal offentligt forsørgede med i alt 49.400 fuldtidspersoner. Langt den største del af faldet skyldes færre personer i kontanthjælpssystemet og på efterløn, mens antallet af personer på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalidering, forrevalidering samt sygedagpenge og jobafklaringsforløb steg med 5.100 fuldtidspersoner.
Efter kontanthjælpsloftet har en typisk familie med to børn på kontanthjælp efter skat 23.800 kroner i samlede offentlige ydelser om måneden.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
Ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler 4 tiltag, der skal stoppe ulykker med fald fra taget31.8.2026 09:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker har udgivet sin anden rapport, som denne gang kommer med anbefalinger til forebyggelse af ulykker ved fald fra højden ved tagarbejde i byggebranchen.
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
