Tørnæs: Nobels Fredspris til Nadia Murad & Dr. Denis Mukwege er en milepæl
Nadia Murads og Dr. Denis Mukweges arbejde for kvinder og børn, der har været udsat for de mest brutale former for vold og udnyttelse, er uvurderligt. Dagens udnævnelse af Nobels Fredspris er ikke blot en anderkendelse af dette arbejde, men et stærkt signal om at verden ikke må sidde sådan brutalitet overhørig.
Så sent som d. 25. juli mødtes udviklingsminister Ulla Tørnæs personligt med Nadia Murad i forlængelse af begges deltagelse i topmødet om religionsfrihed, Ministerial to Advance Religious Freedom, i Washington, DC:
”Nadia er et lyspunkt – ikke blot i hendes egen grusomme historie som offer for Islamisk Stat, men for alle de kvinder og børn, som hver eneste dag bliver ofre for mord, massakre og tortur på grund af deres religion og køn. Mit møde med hende berørte mig dybt. Til trods for hendes personlige kamp kæmper hun hver dag for andre. Hun er en stor inspiration, og jeg ønsker hende et stort tillykke med den meget, meget velfortjente Nobels-fredspris.”
Mødet i Washington, DC fandt sted på et kritisk tidspunkt. I disse år er der flere eksempler på religiøst forfulgte minoriteter, herunder Rohingyaerne i Myanmar.
Ministeren fortsætter: ”Slaveri, voldtægt, menneskehandel, tvunget ægteskab og tilfældige drab på civile er i stigende grad hverdag i konfliktzoner verden over. Kvinder og pigers rettigheder er derfor centralt i danske humanitære indsatser. Det er heller ikke uden grund, at regeringens indsats for religions- og trosfrihed også fokuserer på kvinder. Overgreb på religions- og trosfriheden rammer typisk kvinder hårdest, ligesom de ofte er målrettet kvinder.
Sidste år besøgte udviklingsministeren Sydsudan, som p.t. udgør Afrikas største fordrivelseskrise – med 4 mio. mennesker på flugt. Her så udviklingsministeren med egne øjne, hvordan voldelige overfald mod kvinder og børn i krigens navn nedbryder et samfunds sammenhængkraft. Det samme gør sig gældende i krisen i Syrien og Irak og for Rohingyaerne på flugt fra Myanmar – og er en tragedie for den enkelte kvinde og for landets mulighed for at rejse sig igen.
Derfor foreslår regeringen mere end en fordobling af beløbet afsat til kvinders beskyttelse og rettigheder i humanitære kriser i 2019, samt afsætter i finanslovsforslaget for 2019 et historisk beløb på 715 mio. til den globale indsats for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Danmark vil bibeholde et stærkt engagement og bidrage til, at Nadia Murads og Dr. Denis Mukweges indsatser for kvinder og børn i konflikt ikke står alene.
Kontakter
Marie Dørup OlesenPresserådgiver
Tlf:+4561979020mardor@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udnævnelse af arktisk ambassadør11.4.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udnævner Kenneth Høegh som ny arktisk ambassadør for Kongeriget Danmark. Udnævnelsen sker efter indstilling fra Grønland.
Dansk eksport i februar 20259.4.2025 12:37:55 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 faldt Danmarks samlede eksport 2,7 pct. i forhold til januar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,3 pct.
Lars Løkke Rasmussen rejser til ekstraordinært handelstopmøde for at drøfte modsvar til USA’s toldindførelse7.4.2025 08:54:45 CEST | Pressemeddelelse
EU’s handelsministre samles for at diskutere et fælles modsvar på USA’s beslutning om at lægge told på varer og ydelser.
Europaministeren besøger Ungarn 3.-4. april3.4.2025 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Under sit besøg vil europaministeren tale med sine ungarske kollegaer og forskellige organisationer om de aktuelle udfordringer, Europa står overfor.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ledsager Kongeparret til statsbesøget i Frankrig30.3.2025 14:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget forventes udenrigsministeren også at mødes med franske ministre og virksomheder for at drøfte styrkelsen af Europa i den turbulente verden, vi lever i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum