Presseinvitation: HKH Kronprinsessen uddeler forskningslegater og besøger Rigshospitalet

Tilmelding er nødvendig for pressen ved deltagelse på Rigshospitalet og skal ske senest mandag kl. 09.00 til

Pressekonsulent Jesper Sloth Møller
jesper.sloth.moeller@regionh.dk
Tlf. 3545 0408 - mobil: 5144 6367

Tilmelding er nødvendig ved deltagelse på d'Angleterre og skal ske senest mandag kl. 09.00 til

Marketing- og kommunikationschef Jens Harder Højbjerg
jensharder@hjerteforeningen.dk - mobil 40 11 19 11.

Rigshospitalet

Kl. 13.30

Pressen ankommer til hovedindgangen, hvorefter de guides til opstilling ved Hjertemedicinsk Klinik, 2142, så de kan stå klar, når Kronprinsessen ankommer (PRESSEPOOL 1). Pressen vil her modtage briefing for besøget.

Der vil blive flere lejligheder til at fotografere ifm. Kronprinsessens besøg. Detaljer gives ved briefing. 

Hotel d’Angleterre, Palmehaven, Kongens Nytorv 34, København K

Kl. 15.10

Pressens repræsentanter bedes stå parat ved indgangen til Hotel d’Angleterre senest kl. 15.10, hvis man ønsker at overvære og fotografere Kronprinsessens ankomst. Her vil pressen også blive briefet om eftermiddagens muligheder.

Der vil være mulighed for at fotografere Kronprinsessen, når Kronprinsessen ankommer til Hotel d’Angleterre kl. 15.30, hvor Hjerteforeningens og Børnehjertefondens formand Christian Hassager og Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft tager imod. Desuden er der mulighed for at fotografere, når Kronprinsessen hilser på de to hjertebørn, der indledningsvist overrækker blomster til Kronprinsessen.

Pressefotografer kan fotografere i salen under legatuddelingen.

Desuden er der mulighed for at fotografere, når Kronprinsessen forlader Hotel d’Angleterre ledsaget af Hjerteforeningens formand Christian Hassager og adm. direktør Anne Kaltoft til Kronebilen. Hjertebørn står ved udgangen af Gallerisalen og tager afsked med Kronprinsessen.

Fra kl. 17.00 vil det være muligt at interviewe de to legatmodtagere på Hotel d’Angleterre. Dette koordineres med Jens Harder Højbjerg på dagen.

Hjerteforeningens og Børnehjertefondens legatmodtagere:

Børnehjertefondens legatmodtager

Lars Søndergaard, 5 mio. kr.: Tidlig versus sen indsættelse af pulmonalklap protese hos patienter med Fallot’s tetralogi og svær pulmonalklap insufficiens

Baggrund
Fallot´s tetralogi (på engelsk: Tetralogy of Fallot = TOF) er en alvorlig medfødt hjertesygdom, som kræver operation tidligt i livet. Nogle patienter opereres på en måde, så pulmonalklappen (hjerteklappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren) bliver svært utæt. Dette medfører, at en stor del af det blod, som pumpes fra højre hjertekammer ud i lungerne, løber tilbage til højre hjertekammer. Hjertekammeret tolererer dette gennem mange år, men med tiden bliver det forstørret med nedsat pumpefunktion, nedsat fysisk formåen, hjerterytmeforstyrrelser og risiko for pludselig død.

Af disse årsager indsættes en biologisk hjerteklap protese, typisk i 20-30 års alderen. Det er imidlertid usikkert, om dette operationstidspunkt er for sent, idet højre hjertekammer ikke opnår normal størrelse igen, og mange patienter efterfølgende har nedsat arbejdskapacitet samt hjerterytmeforstyrrelser. Dette studie vil undersøge, om indsættelse af biologisk hjerteklap protese på et tidligere tidspunkt er bedre for patienten.

Formål
At sammenligne effekterne af tidlig versus sen indsættelse af biologisk hjerteklap protese hos patienter med svær utæt pulmonalklap.

Metode
Studiet består af to dele:
1. En undersøgelse af egnede danske patienter med TOF, som er 12 år eller ældre. Patienter med svært utæt pulmonalklap sammenlignes med patienter med normal pulmonalklap funktion. Deltagerne vil blive undersøgt med elektrokardiogram, ultralydsundersøgelse af hjertet, MR skanning af hjertet og cykeltest.

Formålet er at vurdere forskellen mellem højre hjertekammers størrelse i gruppen med utæt hjerteklap og gruppen med normalt fungerende hjerteklap. Yderligere vurderes blandt andet forskelle i arbejdskapacitet, hjerterytmeforstyrrelser, hospitalskontakter og livskvalitet.

2. I alt 120 patienter med TOF og svær utæt pulmonalklap, som er 12 år eller ældre, randomiseres (fordeles ved lodtrækning) til tidlig (når det vurderes, der kan indsættes ’voksen’ størrelse klap protese) eller senere (efter de nuværende retningslinjer) indsættelse af biologisk hjerteklap protese.

Patienterne (for børn også deres værger) skal samtykke til deltagelse, samt opfylde en række inklusions- og eksklusionskriterier for studiet. Deltagerne vil derefter blive fulgt i minimum 10 år med årlige undersøgelser, inklusiv klinisk kontrol, elektrokardiogram, ultralydsundersøgelse af hjertet, MR skanning af hjertet og cykeltest.
Det primære mål er forskellen mellem højre hjertekammers størrelse i gruppen med tidlig og gruppen med senere indsættelse af biologisk hjerteklap protese. Yderligere vurderes blandt andet forskelle i arbejdskapacitet, hjerterytmeforstyrrelser, hospitalskontakter og livskvalitet.

Ny viden
TOF er en alvorlig hjertesygdom, men forbedret diagnostik, operation og opfølgning har markant bedret prognosen for disse patienter. På trods af excellent langtidsoverlevelse er der fortsat en forhøjet dødelighed blandt TOF patienter sammenlignet med resten af befolkningen. Dette skyldes primært de patienter, som har svær utæthed at pulmonalklappen. Der er bred enighed om, at hjertet kan tolerere denne situation i en kortere tid (oftest 10-20 år), og der er samtidig bred enighed om, at det med tiden vil give komplikationer, hvis der ikke indsættes biologisk hjerteklap protese. På den ene side kan det argumenteres, at man bør indsætte hjerteklapprotesen så tidligt som muligt, for
at hjertet ikke skal påføres varige skader. På den anden side er der ingen grund til at udføre et indgreb, før det er nødvendigt på grund af risiko for komplikationer både i forbindelse med operationen og efterfølgende. Samtidig er indsættelse af en kunstig lungepulsåreklap ikke en endelig løsning, da den med tiden forkalker og skal udskiftes. Det optimale tidspunkt for indsættelse af den biologiske hjerteklap protese kendes ikke for nuværende. Dette studie vil være den første randomiseret undersøgelse, som adresserer denne vigtige problemstilling, og som potentielt vil kunne ændre internationale retningslinjer for håndteringen af patienter med TOF og svær utæt pulmonalklap.

Betydning
Dette studie kan måske vise, at det går patienterne bedre, såfremt den biologisk hjerteklap protese indsættes tidligere, end det aktuelt sker. Patienterne kan opnå bedre funktionsniveau, færre hjerterytmeforstyrrelser og måske bedre overlevelse. Et positivt studieresultat kan medvirke til en fundamental ændring af behandlingsprincipper for Fallot patienter både nationalt og internationalt.

Projektstart 2019-01-01
Projektet forventes afsluttet 2030-12-31

Hjerteforeningens legatmodtager

Christian Torp-Pedersen, 5 mio. kr.: Tidligt varsel før blodprop i hjertet og hjertestop

Baggrund, formål og metode
Mange patienter, der falder om med hjertestop, har ingen varsler forinden, men mange patienter er i kontakt med sundhedsvæsnet før deres hjertestop. Tidligere dansk forskning har vist, at mange patienter med hjertestop kontakter lægevagten før hjertestoppet, men rådgives ikke til at opsøge hurtig hjælp. For blodprop i hjertet er det afgørende, at behandlingen indsættes så hurtigt som muligt. Bedst er det, hvis der er advarselssignaler, så blodproppen kan undgås – men hvis blodproppen indtræder, så skal der handles hurtigt. Imidlertid har det vist sig, at den største del af forsinkelsen optræder hos patienten, altså ventetiden på at patienten erkender alvoren og ringer efter hjælp.

For at kunne bedre denne situation er det kritisk, at man har forståelse for, hvilke symptomer der er så karakteristiske for en truende situation, at der bør handles. Ligeledes er det vigtigt, at der er et sådant kendskab til disse symptomer, at de, der modtager opkald fra patienter, vil være i stand til at stille relevante spørgsmål og dermed tage korrekt stilling til den konkrete situation.

Derfor vil dette projekt, som er et samarbejde mellem Region Nordjylland og Region H, benytte informationer fra en række registre til at belyse kontakter med sundhedsvæsnet umiddelbart før de får en blodprop eller et hjertestop samt også belyse tidligere kontakter.

I Region H og Region Nordjylland har projektet adgang til de samtaler, der er mellem behandlersystemet og patienter, og disse samtaler kan benyttes til at belyse hvilke klager hos patienter, der er tegn på en truende alvorlig situation.

Endeligt vil projektet via interviews med patienter og en senere spørgeskemaundersøgelse belyse symptomer, som er alvorlige eller mindre alvorlige.

Det er projektets forventning, at kommunikationen mellem sundhedsvæsnet og patienter kan forbedres, således at flere henvender sig med relevante klager og flere med relevante klager vejledes til hurtig behandling. Hvis det lykkes, vil projektet redde liv og reducere sygdom.

Projektstart 2018-09-01
Projektet forventes afsluttet 2021-08-31