Bandebegrebet er blevet for snævert til virkeligheden i Enner Mark Fængsel
2.10.2018 14:51:32 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed

“Vores afdeling er blevet lige så meget en specialafdeling som de øvrige afdelinger,” siger Kenneth Østenkjær Jensen. Han er arbejdsmiljøkoordinator og værkmester på fællesskabsafdelingen i Enner Mark Fængsel.
Afdelingen er beregnet til indsatte, som ikke er bandemedlemmer, men Kenneth Østenkjær Jensen oplever, at kategoriseringen af farlige indsatte er blevet for snæver i fængslet: ”Vi har meget voldsparate indsatte på afdeling C, der tilhører bander og grupperinger. Det er bare ikke bander, der er kendte af politiet, og derfor bliver de ikke placeret på special-
afdelingerne. Vi har for eksempel indsatte fra Brabrand-grupperingen, terrordømte og radikaliserede, der i mine øjne alle hører til på sikrede afdelinger,” siger han.
I øjeblikket sidder der 48 indsatte på afdelingen, hvoraf 20 tilhører bandegrupperinger.
”De sidste 28 tilhører højst sandsynligt en gruppering, inden de er færdige med at afsone. De bliver presset til at vælge side, får tæsk og bliver truet til at betale beskyttelsespenge. På den måde vokser banderne sig store i fængslet. Sommetider opstår de endda her,” siger Kenneth Østenkjær Jensen.
Opdelt i mindre grupper
Værkmesteren mener ikke, at afdeling C er indrettet til at håndtere det hårde klientel. Der er så mange slåskampe mellem de indsatte, at man er blevet nødt til at nedsektionere afdelingen i grupper af seks, så de indsatte er afskåret fra det fællesskab, der i udgangspunktet kendetegner afdelingen.
”Ideen om en fællesskabsafdeling smuldrer fuldstændig. Betjentene flygter til de sikrede afdelinger, hvor der er mere ro og flere tillæg. Vi har mistet 13 af vores faste betjente de sidste to år.”
Kenneth Østenkjær Jensen søgte i sin tid jobbet som værkmester for at opmuntre til relationer og flytte mennesker. Nu handler det mest om at holde opsyn og sikre, at de forkerte grupperinger ikke kommer i kontakt med hinanden.
”Værkstedsarbejdet er et led i den normalisering og resocialisering, der skal gøre den indsatte parat til livet uden for murene. Den idé smuldrer, når vi skal bruge al vores tid i værkstedet på at forhindre konflikter,” siger Kenneth Østenkjær Jensen.
I øjeblikket er Enner Mark ved at søge midler til at genindrette værkstedet, så det kan afspejle sektioneringen på afdelingen og gøre det lettere for værkmestrene at holde styr på de indsatte, mens de er på værksted. ”Nedsektioneringen i værkstedet kommer også til at ødelægge den dynamiske sikkerhed, for vi kommer som værkmestre til at stå mere alene med de indsatte.”
Født til at blive en katastrofe
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant på Enner Mark, Maj-Britt Balle er også bekymret for afdeling C.
”For nylig havde vi besøg af en medarbejder fra PET, der så oversigten over de indsatte. Medarbejderen var målløs og sagde: ’Er I klar over, hvem I har siddende her? Det er født til at blive en katastrofe’. Det ér virkelig en sprængfarlig cocktail af indsatte,” siger hun.
Hvis man som indsat falder uden for bandekategori, bliver man placeret på fællesskabsafdelingen, men Maj-Britt Balle er enig med sin kollega i, at kategoriseringen ikke længere hænger sammen med virkelighedens verden.
”Der er så mange gråzoner og grupperinger mellem de indsatte, og efterhånden er afdeling C den farligste at være på. Der er slet ikke så mange konflikter på en rockerafdeling. Samtidigt er det mere attraktivt at arbejde dér, når man får tillæg,” siger tillidsrepræsentanten.
Af Maria Hamilton
Kontakter
Kim ØsterbyeForbundsformand
Tlf:72559999koe@faengselsforbundet.dkBilleder

Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Tillidsrepræsentant i Ringe Fængsel: "Det viser jo bare, at man faktisk godt kan gøre det her ordentligt. Det skylder man kollegaerne."15.10.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Tillidsrepræsentant i Ringe Fængsel mener, at medarbejderinddragelsen bør være obligatorisk, når der oprettes dobbeltbelæg i landets fængsler og arresthuse.
Arbejdsmiljørepræsentant i fængsel: "I de sidste fem år har jeg arbejdet hvad der svarer til seks"5.10.2026 17:30:00 CEST | Nyhed
Personalet er havnet i et krydsfelt mellem politikere og ledelse, siger arbejdsmiljørepræsentant i Storstrøm Fængsel, Pernille Bjerring.
Fængselsforbundets formand: De politiske ambitioner står ikke i mål med virkeligheden30.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jeg har ét budskab til politikerne, når jeg som ny formand for Fængselsforbundet holder møder med dem. Det er et simpelt budskab: Nemlig, at der ikke er sammenhæng mellem politiske mål på den ene side og virkeligheden på den anden. Man kan roligt sige, at det slår gnister i vores system i øjeblikket. De overbelastede tandhjul knirker og skratter. Vi er overbelastede og pressede som aldrig nogensinde før. Det vi ser, er gnister fra ubalancen mellem politiske ambitioner og kendsgerninger. Og er det ikke slemt nok i forvejen, så bliver det snart endnu værre. Næste år træder der nye strafskærpelser i kraft. Der er regnet på, hvad det kommer til at betyde for os, men den beregning er hemmelig. Jeg har været så længe i vores system til at vide, at det er dårligt nyt. Vi kan altså ikke få at vide, hvor mange flere indsatte der skal presses ind på cellerne. Det bliver nødt til at være klart for beslutningstagerne nu, at det er virkelighedsfjernt, det de har gang i. Og det kommer med en pris. E
Ny rekord: 105 procent belæg i fængslerne29.9.2026 18:32:49 CEST | Nyhed
Indstrømningen af indsatte skaber et historisk pres på fængslernes kapacitet. Alligevel er der nye strafskærpelser på vej.
René Larsen udpeget som fungerende formand for Fængselsforbundet17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets forretningsudvalg har i enighed udpeget forbundssekretær René Larsen som fungerende formand for Fængselsforbundet, efter Bo Yde Sørensen har forladt posten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

