Bandebegrebet er blevet for snævert til virkeligheden i Enner Mark Fængsel

“Vores afdeling er blevet lige så meget en specialafdeling som de øvrige afdelinger,” siger Kenneth Østenkjær Jensen. Han er arbejdsmiljøkoordinator og værkmester på fællesskabsafdelingen i Enner Mark Fængsel.

Afdelingen er beregnet til indsatte, som ikke er bandemedlemmer, men Kenneth Østenkjær Jensen oplever, at kategoriseringen af farlige indsatte er blevet for snæver i fængslet: ”Vi har meget voldsparate indsatte på afdeling C, der tilhører bander og grupperinger. Det er bare ikke bander, der er kendte af politiet, og derfor bliver de ikke placeret på special-
afdelingerne. Vi har for eksempel indsatte fra Brabrand-grupperingen, terrordømte og radikaliserede, der i mine øjne alle hører til på sikrede afdelinger,” siger han.

I øjeblikket sidder der 48 indsatte på afdelingen, hvoraf 20 tilhører bandegrupperinger.

”De sidste 28 tilhører højst sandsynligt en gruppering, inden de er færdige med at afsone. De bliver presset til at vælge side, får tæsk og bliver truet til at betale beskyttelsespenge. På den måde vokser banderne sig store i fængslet. Sommetider opstår de endda her,” siger Kenneth Østenkjær Jensen.

Opdelt i mindre grupper
Værkmesteren mener ikke, at afdeling C er indrettet til at håndtere det hårde klientel. Der er så mange slåskampe mellem de indsatte, at man er blevet nødt til at nedsektionere afdelingen i grupper af seks, så de indsatte er afskåret fra det fællesskab, der i udgangspunktet kendetegner afdelingen.

”Ideen om en fællesskabsafdeling smuldrer fuldstændig. Betjentene flygter til de sikrede afdelinger, hvor der er mere ro og flere tillæg. Vi har mistet 13 af vores faste betjente de sidste to år.”

Kenneth Østenkjær Jensen søgte i sin tid jobbet som værkmester for at opmuntre til relationer og flytte mennesker. Nu handler det mest om at holde opsyn og sikre, at de forkerte grupperinger ikke kommer i kontakt med hinanden.

”Værkstedsarbejdet er et led i den normalisering og resocialisering, der skal gøre den indsatte parat til livet uden for murene. Den idé smuldrer, når vi skal bruge al vores tid i værkstedet på at forhindre konflikter,” siger Kenneth Østenkjær Jensen.

I øjeblikket er Enner Mark ved at søge midler til at genindrette værkstedet, så det kan afspejle sektioneringen på afdelingen og gøre det lettere for værkmestrene at holde styr på de indsatte, mens de er på værksted. ”Nedsektioneringen i værkstedet kommer også til at ødelægge den dynamiske sikkerhed, for vi kommer som værkmestre til at stå mere alene med de indsatte.”

Født til at blive en katastrofe
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant på Enner Mark, Maj-Britt Balle er også bekymret for afdeling C.

”For nylig havde vi besøg af en medarbejder fra PET, der så oversigten over de indsatte. Medarbejderen var målløs og sagde: ’Er I klar over, hvem I har siddende her? Det er født til at blive en katastrofe’. Det ér virkelig en sprængfarlig cocktail af indsatte,” siger hun.

Hvis man som indsat falder uden for bandekategori, bliver man placeret på fællesskabsafdelingen, men Maj-Britt Balle er enig med sin kollega i, at kategoriseringen ikke længere hænger sammen med virkelighedens verden.

”Der er så mange gråzoner og grupperinger mellem de indsatte, og efterhånden er afdeling C den farligste at være på. Der er slet ikke så mange konflikter på en rockerafdeling. Samtidigt er det mere attraktivt at arbejde dér, når man får tillæg,” siger tillidsrepræsentanten.

                                                                                                                                     

Af Maria Hamilton