Nordic Power Trading

Aldrende atomkraftværker får dansk el-trader til at åbne investeringsfond i Frankrig

Del
Den danske investeringsfond Nordic Power Trading har i en årrække leveret høje afkast på handel med elkontrakter i Norden. Virksomheden åbner nu en selvstændig fond, der opererer på det franske elmarked.
Bjarne Walbech har årelang erfaring som el-trader, og han er arkitekten bag Nordic Power Tradings succesfulde investeringsstrategi, der på syv år har skabt et afkast på over 200 procent. Nu vil Nordic Power Trading gentage succesen på det franske elmarked. Foto: PR.

Mere end 200 procents forrentning over syv år er, hvad Nordic Power Trading har sikret sine investorer i virksomhedens levetid. Med stifter, direktør og erfaren el-trader, Bjarne Walbech, i spidsen har virksomheden skabt succes med at navigere i det nordiske elmarked, hvor forhold som vind, regnmængder og temperaturer giver udsving i elpriserne. Disse udsving giver mulighed for at købe elkontrakter billigt og sælge dem dyrt og dermed skabe profit og afkast til investorerne. Succesen har givet mod på mere, og virksomheden etablerer nu en selvstændig investeringsfond med navnet Nordic Power Trading France, der udelukkende handler på det lukrative elmarked i Frankrig.

– Mere end 70 procent af den franske el kommer fra atomkraftværker, men næsten alle af disse anlæg nærmer sig pensionsalderen og oplever ofte produktionsstop. Som eksempelvis i 2016, hvor en større del af landets atomkraftværker lukkede ned på grund af mistanke om usikre komponenter.  Men da efterspørgslen på strøm er kontinuerlig, overgår produktionen til dyrere alternativer som olie eller gas. Det giver store prisudsving, og skiftende priser passer rigtig godt til de strategiske modeller, vi allerede bruger på markedet i Norden, forudser Bjarne Walbech.

Frankrig er det land i EU med størst sensitivitet over for kulde i vinteren, da størstedelen af ejendommene bliver opvarmet med el. Samtidig skaber den franske energiminister, Nicolas Hulot, nu usikkerhed om fremtidens energipolitik ved at kalde det urealistisk at reducere afhængigheden af atomkraftværker fra 75 til 50 procent – en målsætning, der ellers er cementeret ved lov. Denne cocktail øger prisudsvingene, som Nordic Power Trading kan udnytte til fordel for investorerne.

 Forventer højt afkast

Den nye investeringsfond handler på den europæiske energibørs EEX, som den per 2. juli er blevet medlem af, og Bjarne Walbech har startkapitalen på plads via flere professionelle investorer. Den franske investeringsfond henvender sig indledningsvist til eksisterende kunder, men på sigt er planen at føje mange nye investorer til. Virksomheden forventer at lave de første handler i den ny fond i løbet af de næste dage.

– Den franske fond skal blive lige så stor som den nordiske. Vi skal altså have over 100 investorer og cirka 250 millioner kroner at handle med. Jeg spår et gennemsnitligt afkast på mellem 20 og 30 procent om året, men med mulighed for afkast på over 50 procent. Dog kan afkastet varierer fra år til år. Vi henvender os derfor til langsigtede investorer, siger Bjarne Walbech.

Rivende udvikling

Det europæiske elmarked er i en rivende udvikling, hvor ambitiøse klimamål og en voksende modstand over for atomkraft konstant ændrer billedet. Nordic Power Trading granskede forskellige markeder, inden valget faldt på Frankrig.

– Nogle af Europas bedste muligheder for afkast findes på det franske marked. Det passer perfekt til vores investeringsstrategi, og i de næste fem til ti år byder det på absolut favorable investeringsmuligheder. I fremtiden er det muligt med en helt ny fond i et andet land. Men en ting ad gangen – nu gælder det det franske marked, siger Bjarne Walbech. 

Nøgleord

Kontakter

Bjarne Walbech
Direktør, Nordic Power Trading Fund A/S
(+45) 24 40 80 46
walbech@nordicpowertrading.dk

Billeder

Bjarne Walbech har årelang erfaring som el-trader, og han er arkitekten bag Nordic Power Tradings succesfulde investeringsstrategi, der på syv år har skabt et afkast på over 200 procent. Nu vil Nordic Power Trading gentage succesen på det franske elmarked. Foto: PR.
Bjarne Walbech har årelang erfaring som el-trader, og han er arkitekten bag Nordic Power Tradings succesfulde investeringsstrategi, der på syv år har skabt et afkast på over 200 procent. Nu vil Nordic Power Trading gentage succesen på det franske elmarked. Foto: PR.
Download
Nordic Power Trading granskede grundigt de forskellige elmarkeder i EU, inden valget faldt på Frankrig. Stor sensitivitet over for vinterkulde og aldrende atomkraftværker giver store prisudsving, der er guf for en erfaren trader som Bjarne Walbech. Foto: PR.

Vedhæftede filer

Links

Information om Nordic Power Trading

Nordic Power Trading
Kolding Åpark 2
6000 Kolding

+45 75 52 52 20http://nordicpowertrading.dk/

Nordic Power Trading er et investeringsselskab, der har specialiseret sig i elmarkedet. Virksomheden blev grundlagt i 2007 og henvender sig primært til professionelle investorer. Det samlede afkast er på 210 procent og investeringskapitalen er på 134,8 millioner kroner. http://nordicpowertrading.dk/

Følg pressemeddelelser fra Nordic Power Trading

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye