3F: Dagpengemodtagere må skære lægeordineret medicin væk
Lånet i banken bliver ikke betalt, forbruget tager et dyk, og de sociale aktiviteter sættes på vågeblus, når du går fra et lønnet arbejde til dagpenge. Det er en virkelighed, alt for mange dagpengemodtagere møder.
Det viser en medlemsundersøgelse, som 3F har foretaget blandt 1.367 ledige 3F’ere, der var på dagpenge i august måned 2018. De ledige i undersøgelsen bliver spurgt, hvilke konsekvenser det har at være på dagpenge.
Seks procent af de ledige 3F’ere påpeger, at de har været nødsaget til at skære ned på lægeordineret medicin. 13 procent svarer, at de har været tvunget til at skære på børnenes fritidsaktiviteter. 12 procent har måtte standse betalinger på lån eller omlægge lån.
De nye tal vækker stor bekymring i 3F, hvor forbundsformand Per Christensen ser en klar sammenhæng til den dalende dagpengedækning:
- Hvert år falder dagpengene i forhold til lønnen i værdi. Der er ikke noget ualmindeligt i, at alle bliver økonomisk påvirket, når de går fra et lønnet job til dagpengesatsen, men når folk nu er tvunget til at skære ned på lægeordineret medicin og deres børns fritidsaktiviteter, er der noget helt galt.
Vi skal have et fleksibelt arbejdsmarked
I 1995 fik den gennemsnitlige LO-arbejder med maksimal dagpengesats dækket 61 pct. af sin løn. I dag er dækningen faldet til knap 54 pct., og i de kommende år vil dækningen falde til godt 50 pct.
Det svarer til, at dagpengene i dag er 2.500 kroner mindre værd (om måneden) før skat end i 1995. Og at dagpengene bliver forringet med yderligere 1.300 kr. om måneden før skat frem mod 2025 i forhold til lønningerne.
Per Christensen advarer om, at den dalende dagpengedækning har konsekvenser.
- Politikerne må vågne op, for tiden er inde til at stoppe forringelserne af dagpengene. Hvis lønmodtagerne ikke er sikret en ordentlig og fair kompensation ved ledighed, må vi som fagforeninger sikre vores medlemmer på en anden måde – for eksempel i forhold til længere opsigelsesvarsler og større tryghed i ansættelsen. Det vil ikke mindst gøre virksomhederne mindre fleksible, men også føre til færre skatteindtægter og flere på overførelsesindkomster, siger 3F-formanden og fortsætter:
- Vi skal værne om vores flexicuritymodel, så vi kan blive ved med at have et fleksibelt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked. Det har vi ikke så længe, politikerne gambler med dagpengesystemet.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere info, kontakt 3F pressetelefon på 88 92 88 92
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg5.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til medierne, redaktionen I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center
3F: Regeringen giver tiltrængt hjælp – men skuffer på pension og fødevarer29.8.2025 11:49:39 CEST | Pressemeddelelse
3F roser regeringens finanslovsforslag for at have lavere elafgift og bedre vilkår for børnefamilier, men kritiserer manglende momslettelser på fødevarer og en udebleven styrkelse af Tidlig pension.
Alarmerende udvikling kan få fatale konsekvenser for Danmark28.8.2025 09:59:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny kortlægning af grønne investeringer i Danmark, viser en bekymrende udvikling, der kan blive et dramatisk tilbageslag for klimaet, sikkerheden og tusindvis af danske arbejdspladser.
3F Midtvendsyssel og Tryg indgår forlig i skadesag med ambulanceredder27.8.2025 14:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Tryg har indgået et forlig med Erik Schack, repræsenteret ved fagforeningen 3F Midtvendsyssel, i en verserende skadesag, der har været genstand for ekstern opmærksomhed. Forliget er et resultat af en dialog, som blev initieret af 3F Midtvendsyssel i juni 2025, og det afspejler et kompromis, som begge parter er tilfredse med, og hvor begge parter har givet sig ud fra et fælles ønske om at indgå en gensidig aftale fremfor fortsat at måtte afvente en retssag. Forliget omhandler en sag, der udspringer af en ulykke på havnen i Strandby den 4. august 2014. Tryg blev aktivt involveret i sagen i 2021, efter arbejdsskadesagen mellem myndighederne og Erik Schack, der er tidligere indsatsleder og ambulanceredder ved Falck, blev behandlet ved flere instanser og domstole frem til en afgørelse ved Vestre Landsret i 2021. Parterne har fortsat forskellige opfattelser af sagen. Trods forlig er der uenighed om ulykkes- og sygdomsforløbet, erstatningsspørgsmålet og den juridiske vurd
3F: Sænk moms på fødevarer nu!21.8.2025 11:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks stærkeste fagforening vil have politikerne til at sænke momsen på fødevarer med fem procentpoint – fra 25 til 20 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum