”Himlen over Viborg” udvides med unik, fransk drømme-animation

”Vi er stolte og rigtig spændte”, siger en glad formand for Viborg Domsogns Menighedsråd, Preben Grønbæk, der har sagt ja tak til at lade Viborg Domkirke agere lærred, for den franske multikunstner Simon Roubys værk ”Sovende kæmper”.
Videomapping-værket ”Sovende kæmper” bliver en del af eventet ”ViMAPP”, der allerede indeholder det storslåede animationsshow ”Himlen over Viborg”, som fredag d. 28. september oplyser domkirken i et væld af lys, lyd og farver.
”Sovende kæmper” er et værk, som viser 10 sovende viborgensere af forskellig etnicitet, køn og alder. Viborgenserne bliver filmet, mens de ligger i en seng og samtidig hører vi dem fortælle om deres drømme.
For Simon Rouby handler værket om mennesker og om tryghed, og det har været altafgørende for ham at skabe værket netop på domkirken: ”Kirken er byens centrum, både fordi det er en stor arkitektonisk bygning, men også fordi kirken historisk set og stadig den dag i dag er et sted, hvor mennesker søger sikkerhed og tryghed. Det kan både være i form af religiøsitet, men også som beskyttelsesrum mod krig. For mig er Viborg Domkirke et center for tryghed, og et sted hvor mennesket søger hen for at opleve bekræftelse og fællesskab”.
”Netop dét er grunden til, at vi som menighedsråd har sagt ja til at bruge kirken som lærred til denne forestilling,” fortæller Preben Grønbæk. ”Vi kan godt lide tanken om, at kirken er et trygt sted, og at her kan man roligt lægge sig til at sove”.
Værket ”Sovende kæmper” har Simon Rouby oprindeligt skabt i Italien i et samarbejde med kunstneren Lancelot Hamelin, men i Viborg ændrer værket sig markant. ”Det bliver et helt nyt og anderledes værk”, siger Simon Rouby. ”Viborg Domkirke bliver en del af værket, og værket bliver en del af Viborg – og de to ting kan fra da af ikke adskilles”.
”Sovende kæmper” bliver vist umiddelbart lige efter ”Himlen over Viborg” og aftenens program ser nu således ud:
Programmet for ViMAPP 28. september 2018
20.00 Himlen over Viborg
20:20 Sovende kæmper af Simon Rouby
PAUSE
20:45 Himlen over Viborg
21.05 Sovende kæmper af Simon Rouby
FAKTA
- Forestillingen ”Himlen over Viborg” varer ca. 15 minutter og skabt af Tumblehead
- Forestillingen ”Sovende kæmper” varer ca. 15 minutter og er skabt af Simon Rouby
- Simon Rouby er en fransk multikunstner født i 1980. Han er uddannet fra Gobelins i Paris og fra California Institute of the Arts (Calarts) i Los Angeles. Han arbejder med flere forskellige medier bl.a. skulptur, tegning og maleri – og han er meget inspireret af at flytte animation ud af biografen og i stedet bruge naturen eller arkitekturen som lærred. Simon Roubys film været vist på flere af de store festivaler, såsom Cannes, Clermont og San Diego. På dette års VAF er hans værker repræsenteret både på Expanded Animation, udstillingen FRENCH KISS, filmprogrammet med ”Adama” og videomappingshowet ”ViMAPP”.
Nøgleord
Kontakter
Viborg Animation Festival samt Simon Rouby– PR/Presse: Communication Officer Anne Mette Bakkegaard, 87554910, amnb@via.dk
Formand for Viborg Domsogns menighedsråd Preben Grønbech, 24 46 77 76, preben.gronbaek@mail.dk
”Himlen over Viborg” projektleder for animation, Viborg Kommune, Henriette Svenstrup 87 87 86 18, henje@viborg.dk
Billeder
Links
Information om VIA University College
Viborg Animation Festival (VAF) er Danmarks største animationsfestival og en fejring af animationsmediets muligheder. Festivalen finder sted i uge 39 i Viborg og omegn og i 2017 havde VAF mere end 28500 gæster.
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum