Høje Kolstrup Skole modtager bonus for at have løftet de svageste elever
I 2017 offentliggjorde Undervisningsministeriet en skolepulje, som skulle gavne udvalgte skoler, hvis de lykkedes med et løft af de fagligt svageste elever.
Høje Kolstrup Skole modtager nu officielt en bonus på 1,3 millioner kroner for resultatet i forhold til det faglige løft af de svageste elever i skoleåret 2017/2018.
Målet for at opfylde kravet var at nedbringe andelen af elever med et gennemsnit under 4 i fagene dansk og matematik med fem procentpoint.
Resultatet for Høje Kolstrup Skole blev 20,93 procentpoint. Dermed er bonussen i hus.
- Der skal helt klart lyde et tillykke herfra til Høje Kolstrup Skole. De gør et stort stykke arbejde, og det er noget, jeg gerne vil anerkende. Det er et rigtig flot signal at sende, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen.
Også skolechef i Aabenraa Kommune, Lars Borst Hansen, er glad for arbejdet på Høje Kolstrup Skole.
- Jeg glæder mig i den grad over, at Høje Kolstrup Skole er lykkedes med deres målsætning om at løfte de fagligt svage elever. Det er godt gået, og de fortjener i den grad den bonus, de nu modtager fra ministeriet, siger han.
Høje Kolstrup Skole sagde i foråret 2017 ja til at deltage i Undervisningsministeriets program for et løft af skolens fagligt svageste elever. Skolen aftalte med direktøren i Børn og Skole samt skolechef Lars Borst Hansen, at skolen selv finansierede indsatsen i forhold til det faglige løft mod til gengæld også selv at måtte råde over den økonomiske bonus.
Skolebestyrelsen for Høje Kolstrup Skole har været en positiv medspiller. De har både godkendt og accepteret den økonomiske indsats.
Høje Kolstrup Skoles faglige løft er resultatet af samarbejdet mellem skolens engagerede faglærere i fase 3 samt skolens egne læringsvejledere i dansk, matematik og AKT. Derudover har skolens involverede læringsvejledere og skoleledelsen deltaget i Undervisningsministeriets program for det faglige løft.
- På Høje Kolstrup Skole er vi meget glade for, at vi i samarbejde og fællesskab har opfyldt det mål, som vi fik af Undervisningsministeriet. For os handler det nu om, at vi fortsætter med at løfte de svage elever i fremtiden, siger skoleleder på Høje Kolstrup Skole, Karsten Hansen.
Skolen har i skoleåret 2017/2018 afsat 466.957 kroner til formålet samt foreløbig 503.000 kroner i skoleåret 2018/2019. I dette beløb er indregnet to hele kursusdage for alle skolens lærere i foråret 2019, hvor undervisningsministeriets læringskonsulenter vil arbejde med det faglige løft i dansk og matematik af elever på 1. – 9. årgang. Dette giver Høje Kolstrup Skole mulighed for at anvende den vundne viden til gavn for læringsløftet på hele skolen.
Fakta
- I alt var 104 skoler udvalgt af Undervisningsministeriet til at få del i puljemidlerne.
- Af dem er det lykkedes for 61 skoler at nedbringe andelen af elever med et gennemsnit under 4 i dansk og matematik. De 61 skoler får nu del i den første udbetaling af puljemidlerne – nemlig 81,7 millioner kroner.
- Næste opgørelse af skolepuljen finder sted i september 2019, hvor skolerne skal have reduceret antallet af elever med under 4 i dansk og matematik med 10 procentpoint i forhold til skolernes udgangspunkt.
Kontakter
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen,
tlf.: 51 31 44 75; e-mail: knc@aabenraa.dk
Skolechef, Lars Borst Hansen, tlf.: 73 76 70 17; e-mail: labh@aabenraa.dk
Skoleleder Høje Kolstrup Skole, Karsten Hansen, tlf.: 73 76 83 01;
e-mail: kha@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum