Kongeriget Danmark, inklusive Grønland, byder amerikansk hensigtserklæring om forsvarsinvesteringer i Grønland velkommen
17.9.2018 16:05:26 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den 17. september offentliggjorde det amerikanske Forsvarsministerium en "Hensigtserklæring om forsvarsinvesteringer i Grønland". Erklæringen illustrerer et meget interessant potentiale for fremtidigt samarbejde, og Kongeriget Danmark, inklusiv Grønland, hilser den velkommen.
"Vi byder den amerikanske hensigtserklæring velkommen og ser frem til at drøfte detaljerne om mulige amerikanske lufthavnsrelaterede investeringer. Naalakkersuisut lægger stor vægt på dialog, der kan sikre fælles fordele. Vi ser den amerikanske hensigtserklæring som et positivt initiativ i den sammenhæng”, udtaler naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt.
"Arktis er af stigende betydning set fra et geopolitisk synspunkt. Vi sætter stor pris på forsvarssamarbejdet med USA i Grønland, der bidrager til vores fælles sikkerhed samtidig med, at regionen bibeholdes som et lavspændingsområde”, udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen.
"I fremtiden vil øget civil og militær aktivitet i Arktis kræve udvidet tilstedeværelse og overvågning. Med den danske regerings forsvarsforlig, der løber frem til 2023, styrker vi fortsat vores tilstedeværelse i Arktis. Vi værdsætter det tætte samarbejde med USA om arktiske spørgsmål, også ift. at forbedre operationelle kapaciteter”, udtaler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Kongeriget Danmark, herunder Grønland, ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med USA og undersøge mulighederne for fremtidige fælles indsatser i Grønland til gensidig fordel for alle parter inden for rammerne af Permanent Committee.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
