Organisationer kritiserer regeringens skoleforslag
11.9.2018 08:23:04 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Når regeringen i dag fremlægger sit skoleudspil, er det blandt andet med et oplæg til en forsøgsordning i folkeskolen. Forslaget, der blev præsenteret i sidste uge af undervisningsminister Merete Riisager og minister for offentlig innovation Sophie Løhde, lægger blandt andet op til at slække på kravene til understøttende undervisning og bevægelse.
Det møder kritik fra Danske Skoleelever, DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Skoleidræt.
”Vi er meget bekymrede over udviklingen. Den understøttende undervisning og bevægelsen er afgørende for en varieret og interessant skoledag. Det er elementer, som vi oplever stor opbakning til på vores besøg på skoler fra Frederikshavn til Frederiksberg,” siger Sarah Gruszow Bærentsen, formand i Danske Skoleelever.
Den opfattelse deler man hos DGI, DIF og Dansk Skoleidræt, der siden reformen trådte i kraft har efteruddannet flere end 3000 undervisere i bevægelse og idræt sammen med VIA University College i samarbejdet ”Bevæg dig for livet – skolen”.
”Det er paradoksalt, at netop bevægelseselementet står for skud, når nu undervisningsministeren har kaldt bevægelse for reformens lyspunkt og regeringens egen følgeforskning viser positiv effekt på både trivsel og læring. Samtidig går det støt fremad hvert år med at skabe en mere varieret skoledag, så vi er helt uforstående overfor udspillet, der kommer to år før regeringens egen evaluering ligger klar,” siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
De seneste tal fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden viser, at to tredjedele af landets folkeskoler svarer, at de lever op til kravet om 45 minutters daglig bevægelse. Samtidig viser tallene, at flere skoler har fået en mere helhedsorienteret bevægelsesindsats - 67 % af landets skoler blev kompetenceløftet i bevægelse sidste skoleår gennem Dansk Skoleidræt og TrygFondens program ”Sunde Børn Bevæger Skolen”.
Frygt for A- og B-hold
Udover forsøgsordningen lægger Regeringen op til, at kommunernes rolle bliver mindre. Den udvikling vækker også bekymring hos de fire organisationer.
”Det er kommunerne, der sikrer sammenhæng og gennemsigtighed i skoleindsatsen, så både elever og forældre ved, hvad de går ind til, når de vælger skole. Kommunen kan sætte barren højt i forhold til at sikre efteruddannelse, hvor der er behov for det, og i forhold til at koordinere med de organisationer og aktører i lokalsamfundet, der tilfører en anden faglighed og er med til at skabe variation i skoledagen. Hvis opgaven gives fri, frygter vi et knæk i A- og B-hold, hvor de resursestærke skoler fortsat er åbnet op mod lokalsamfundet, mens de mere udfordrede skoler bliver de store tabere. Folkeskolen er for vigtig til, at vi kan lade det ske,” siger Søren Brixen, adm. direktør i DGI.
De fire organisationer foreslår, at man lader den kommende evaluering af folkeskolereformen ligge til grund for drøftelsen af fremtidens folkeskole.
Kontakt:
Søren Brixen, adm. direktør i DGI: 24631115
Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever: 60402000
Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt: 29899817
Poul Broberg, chef for Public Affairs i Danmarks Idrætsforbund: 51265552
Nøgleord
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
17 guldmedaljer til Sjælland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:14:26 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
32 guldmedaljer til Midtjylland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:12:06 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
