Ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
10.9.2018 12:49:45 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den kommende handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021 bygger videre på og fortsætter den danske indsats mod menneskehandel fra de tidligere handlingsplaner. Handlingsplanen blev forhandlet under sidste års satspuljeforhandlinger med henblik på at skabe sikkerhed og stabilitet om indsatsen, ikke mindst hos NGO’erne på området.
I Danmark har antallet af ofre for menneskehandel, som er vurderet handlet af de danske myndigheder været stigende i periode 2007-2017. 87 procent af ofrene er kvinder. Menneskehandel er et brud på grundlæggende menneskerettigheder og en grov krænkelse af den enkeltes ret til at bestemme over egen krop og eget liv.
”Menneskehandel er et globalt problem og desværre en lukrativ ”forretning” for kyniske bagmænd, som går efter at udnytte i forvejen sårbare og udsatte kvinder, mænd og børn. Med handlingsplanen fortsætter vi indsatsen både med at støtte ofrene og hjælpe dem videre i livet og retsforfølge bagmændene. Jeg er glad for, at der er bred opbakning i Folketinget til indsatsen mod menneskehandel” siger Eva Kjer Hansen, minister for ligestilling, som er ansvarlig for den overordnede koordinering af regeringens indsats på området.
Menneskehandel til prostitution er mest udbredt. Men der kan forekomme menneskehandel inden for en lang række områder. Det kan fx være handel til tvangsarbejde i restaurationsbranchen, privat husarbejde, lommetyveri, salg af stoffer, tiggeri og proformaægteskaber. Derfor er der i den nye handlingsplan fokus på, at relevante aktører skal kende tegn og signaler på menneskehandel og være klar til at støtte ofrene, når de møder dem. Det kan fx være kommunale gadeplansmedarbejdere, asylcentre, NGO’er, politiaspiranter og i retsvæsenet.
I den nye handlingsplan lægges der samtidig vægt på, at indsatsen skal være fleksibel og tilpasningsdygtig over for nye behov, udviklingstendenser og nye målgrupper blandt ofrene. Handleplanens ambition er at gå på to ben ved både at kunne hjælpe ofrene bedst muligt og samtidig ramme bagmændene.
Indsatsen over for ofre for menneskehandel går på tværs af myndigheder og ministerområder. Det er afgørende, at alle aktører står sammen om at bekæmpe menneskehandel og sikre en fælles indsats over for ofrene. Derfor står satspuljepartierne og en række ministre bag handlingsplanen. Handlingsplanen er den femte siden 2002. Handlingsplanen træder i kraft 1. januar 2019.
Kontakter
Anna MunckPresserådgiver
Tlf:+4561979033annmun@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
