Tech, business og en bedre verden
10.9.2018 09:22:34 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ny teknologi har potentialet til at sætte skub i udviklingen, også i Afrika. Det kan skabe vækst og jobs, ikke mindst for de unge afrikanere. Men det kræver, at virksomhederne har adgang til teknologien og forstår at drage nytte af den.
Derfor støtter Danmark to initiativer, der skal hjælpe små virksomheder i gang med ny teknologi særligt inden for landbrug. De kan lære om 3D-print og blockchain og mere traditionelle værktøjer som internethandel og databehandling.
”TechVelopment – brugen af teknologi som forandringskraft i udviklingssamarbejdet – rummer et enormt potentiale. Ny teknologi er helt afgørende for, at de afrikanske virksomheder kan skabe vækst og jobs, ikke mindst i landbrugssektoren. Samtidig er jobskabelse på det afrikanske kontinent afgørende, hvis skal forebygge fremtidige migrationsstrømme mod Europa”, siger minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs
Annonceringen af samarbejdet sker på konferencen People:Profit:Planet, der bringer aktører fra både civilsamfund, privatsektor og universitetsverdenen sammen for at finde kommercielle løsninger, der bidrager til FN’s Verdensmål. Efterspørgslen på bæredygtige løsninger stiger og verdensmålene rummer et overordentlig stort forretningspotentiale. Danske virksomheder har ofte den relevante teknologi, men partnerskaber med andre aktører er ofte nøglen til at sikre, at teknologien er tilpasset lokale markeder og at den skaber lokale udviklingseffekter, for eksempel inden for sundhed eller uddannelse.
”FNs Verdensmål rummer store forretningsmuligheder for virksomhederne, også for de danske. Men skal virksomhederne forstå at udnytte dem, kan de med fordel etablere stærke forbindelser til forskere og civilsamfund, der ligger inde med afgørende kompetencer,” slutter Ulla Tørnæs.
De 8 millioner kroner til initiativet er en del af finansloven 2018. Regeringen ønsker at fortsætte Danmarks TechVelopment-indsats og lægger derfor i finanslovsforslaget for 2019 op til at afsætte 52 mio. kr. til arbejdet med digitalisering og ny teknologi i udviklingslandene.
For yderligere information: Presserådgiver Natasha Guman, 61979133
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
