Danmark er stadig i innovationseliten
11.9.2018 06:00:00 CEST | Patent- og Varemærkestyrelsen | Pressemeddelelse
Danmark er fortsat en del af eliten, når det kommer til innovation. Det fremgår af årets Global Innovation Index, der udarbejdes af World Intellectual Property Organization (WIPO), Cornell University og INSEAD. Her indtager vi en flot ottendeplads, men går dog to pladser tilbage sammenlignet med sidste år. Danmark placerer sig foran blandt andet Tyskland, men må samtidig se sig slået af lande som Schweiz, Sverige og Holland.
Rapporten måler landenes innovationskraft på forskellige parametre, hvor blandt andet immaterielle rettigheder, økonomi, uddannelse, infrastruktur, forretningsstruktur og politisk miljø indgår. Danmark har i store træk stærke placeringer på langt de fleste indikatorer og blandt vores styrkepositioner er ifølge rapporten bl.a. vores investering i videregående uddannelse, forskning og brug af digital teknologi.
”Danske virksomheder er generelt dygtige til at være innovative og bevidste om værdien af at beskytte deres ideer. De to ting hænger tæt sammen, for hvis virksomhederne ikke beskytter deres immaterielle rettigheder, kan de mange ressourcer der investeres i udvikling af nye produkter og services, risikere ikke at være pengene værd,” siger Thomas Duholm, sektionschef i Politik og Jura, Patent- og Varemærkestyrelsen.
Kina markerer sig med innovative muskler
På Global Innovation Index 2018 markerer Kina sig som et af de lande, der har haft en særlig positiv innovationsudvikling. Kina rykker ind blandt verdens 20 mest innovative økonomier og indtager en 17. plads fra at have været nr. 22 i 2017. Det peger på, at Kina bevæger sig væk fra at være en kopist og målrettet arbejder på at styrke de videnstunge industrier og fremme landets innovationskraft.
Den tendens bekræftes af tal fra WIPO, hvoraf det fremgår, at Kina modtog 42,8 procent af alle verdens patentansøgninger i 2016. Den stigende rettighedsbeskyttelse i Kina har medført et øget fokus på de juridiske retningslinjer for immaterielle rettigheder i landet.
”Vi oplever, at Kina har et øget fokus på beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder, hvor særligt patenter og teknologiske opfindelser buldrer frem. Den udvikling har samtidig positive konsekvenser for danske virksomheder og deres mulighed for at beskytte deres opfindelser og produkter på det kinesiske marked, ” siger Thomas Duholm.
I bunden af indekset ligger lande som Burkina Faso, Togo og Yemen.
Nøgleord
Kontakter
For yderlige oplysninger kontakt venligst:
Tine Heide, Kommunikationschef, Patent- og Varemærkestyrelsen, telefon 20 76 92 08
Billeder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Om Patent- og Varemærkestyrelsen. Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret Styrelse under Erhvervsministeriet. Vi hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Styrelsen beskæftiger ca. 200 medarbejdere, hvoraf 35 er placeret i Ikast og de resterende i Høje Taastrup.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
