Fødested kan øge chancen for at blive 100 år
5.9.2018 08:40:05 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Skal man blive 100 år, tyder noget på, at det er en fordel at være født i et område på og omkring Langeland. I hvert fald blev personer født i 1906-1915 i 70 sogne på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland i højere grad end i resten af landet 100 år. Mere præcist var chancen for at fejre 100-års fødselsdag lidt over en tredjedel højere i området omkring Langeland end i resten af landet.
Det viser analysen ”Hvor bliver folk 100 år?”, som Danmarks Statistik udgiver i dag.
”Analysen viser, at chancen for at blive meget gammel kan afhænge af, hvor man er født. Vi kan se, at dem, der var født i det her område centreret omkring Langeland, markant oftere blev 100 år end resten af befolkningen,” siger Anne Vinkel Hansen, der er forfatter til analysen og ph.d.-stipendiat i Danmarks Statistik.
Analysen viser også, at personer i pensionsalderen har størst chance for at blive 100 år, hvis de på deres 71-års fødselsdag bor i et område på 30 sogne nord for København eller i et område på 72 sogne i Midtjylland. I disse to områder var chancen for at blive 100 år næsten en halv gang større end i resten af landet blandt 71-årige født i 1906-1915.
”Der er altså forskel på, hvor chancen for at blive 100 år er størst afhængig af, om man ser på folk ved fødslen eller senere i livet. Vi ved ikke, hvorfor det er godt at være født på og omkring Langeland. Vi kan se, at der har været et samspil af heldige omstændigheder, men vi ved ikke hvilke omstændigheder. Når vi ser på, hvor personer i pensionistalderen har en særligt høj chance for at blive 100 år, så spiller ressourcer og livsstil sandsynligvis en stor rolle.” siger Anne Vinkel Hansen.
1. juli 2018 var der 1.082 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 38 pct. i forhold til 2008. Af de 1.082 var 87 pct. kvinder.
Spørgsmål om analysen kan rettes til Anne Vinkel Hansen, ph.d.-stipendiat, Danmarks Statistik aih@dst.dk, tlf. 3917 3083.
Nøgleord
Kontakter
Anne Vinkel Hansen, ph.d.-stipendiat, Danmarks Statistik aih@dst.dk, tlf. 3917 3083.
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
