DEAS Asset Management opruster: Henter erfaren finansmand til at lede selskabet

Benny Buchardt Andersen, tidligere direktør i PenSam og senest tilknyttet Greystone, er valgt som ny CEO i selskabet DEAS Asset Management A/S. Han skal lede selskabet i tæt parløb med den erfarne ejendomsprofil Kim Nielsen, der har været direktør for DEAS Asset Management siden sommeren 2017.
”Vores ambitioner er tårnhøje, og vi sætter nu et stærkt og ambitiøst lederteam i DEAS Asset Management. Jeg er overbevist om, at vi med Benny Buchardt Andersen i spidsen når vores mål. Han er en yderst kompetent profil med stor erfaring fra finanssektoren,” siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør/CEO i DEAS-koncernen.
I sidste uge blev det offentliggjort, at DEAS-koncernen overtager Nordea Ejendomme, og DEAS Asset Management træder således for alvor ind på det voksende marked for asset management.
”I DEAS ser vi ejendomsforvaltning og ejendomsadministration som to forskellige services og fagområder, der kræver forskellige kvalifikationer og leverancer i kundens værdikæde. DEAS er i dag blandt Danmarks førende ejendomsadministratorer, og vi har sat os for at blive Danmarks bedste asset manager. Det kræver, at vi videreudvikler et konkurrencedygtigt og effektivt set-up, der matcher markedets efterspørgsel inden for både asset management og ejendomsadministration,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Der skrues op for alle ydelser
DEAS Asset Management byder velkommen til en række nye kolleger fra Nordea Ejendomme i løbet af 2018, og samtidig er rekrutteringen efter flere dygtige specialister til det nye asset management-team i gang.
”DEAS Asset Management har et kæmpe potentiale, som vi nu skal i gang med at indfri. Jeg glæder mig til at få sat holdet i samarbejde med Kim Nielsen. Planen er, at vi inden for få måneder har de allerbedste talenter med mange forskellige profiler i vores asset management-team, der sammen skal bidrage til at skabe resultater og succes for vores kunder,” siger Benny Buchardt Andersen, CEO i DEAS Asset Management.
Målsætningen er at kunne tilbyde alle ydelser inden for aktiv ejendomsforvaltning; både sourcing, asset management, investment support og investment risk management samt at tilbyde nye og bedre rapporteringer.
”Ved at samle kræfterne med Nordea Ejendomme styrker vi det samlede værditilbud til vores kunder og markedet. Og timingen er perfekt, da markedet for asset management er i vækst,” siger Kim Nielsen, COO i DEAS Asset Management.
Med overtagelsen af Nordea Ejendomme har DEAS Asset Management ansvaret for en samlet portefølje på cirka 27 mia. DKK.
Benny Buchardt Andersen tiltræder mandag den 10. september 2018.
For mere information
Henrik Dahl Jeppesen, administrerende direktør/CEO i DEAS-koncernen, mobil 27 90 10 35
Benny Buchardt Andersen, CEO i DEAS Asset Management A/S, mobil 23 38 34 76
Kim Nielsen, COO i DEAS Asset Management A/S, mobil 40 32 86 37
Kort om DEAS Asset Management A/S
DEAS Asset Management tilbyder asset services, herunder porteføljerådgivning, risikoanalyse, forvaltning mv. for danske og internationale institutionelle investorer, fonde og familieejede selskaber. Fokus er såvel porteføljer som enkelt ejendomme/projekter inden for erhverv, logisk/lager og bolig. Selskabet forvalter i dag cirka 5 mia. DKK. Efter integration af Nordea Ejendomme vil DEAS Asset Management får ansvaret for en samlet portefølje på cirka 27 mia. DKK. DEAS Asset Management er godkendt af Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF). DEAS Asset Management A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum