Udenrigsministeriet

Flere fisk og bedre forhold for dyr og planter i danske vandløb

Del
Fra i dag kan kommunerne søge om tilskud til at give de danske vandløb et løft. Det vil skabe bedre forhold for fisk, bunddyr og planter og derigennem også gavne lystfiskeriet.

Der er en hjælpende hånd på vej til vandmiljøet i de danske vandløb og åer, når der i dag åbnes for en ny ansøgningsrunde om tilskud til vandløbsrestaurering. Første ansøgningsrunde løb af stablen i foråret, og i alt er der for 2018 afsat 89,3 mio. kr., der skal bruges til at genskabe mere naturlige vandløb og skabe bedre leveforhold for planter og dyr.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen håber, at kommunerne også denne gang vil gøre brug af muligheden. Midlerne anvendes i vandplanlægningen til at genslynge vandløb eller fjerne spærringer, som forhindrer fiskenes passage, når de trækker op for at gyde. Restaurering af vandløbene skaber også bedre forudsætninger for rekreative aktiviteter, såsom lystfiskeri. Tusindvis af danskere køber hvert år fisketegn og bruger deres fritid på at fiske, og derudover tiltrækker Danmark mange lystfiskerturister fra udlandet. Derfor er det også en god økonomisk investering at understøtte vandkvaliteten i vandløbene.

”Vi har et stort lystfiskermiljø i Danmark, og mange danskere og turister bruger deres weekender med fiskestangen ved vandløb og åer. Denne ordning forbedrer forholdene for gydepladser, så fiskebestandene kan vokse, og vi eksempelvis kan få endnu flere laks og ørreder i de kommende år. Det er en god investering i både naturen og lystfiskeriet”, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

For at vandmiljøet på sigt kan leve op til målsætningen i EU’s vandrammedirektiv, er der siden 2013 i alt blevet givet tilskud til fjernelse af mere end 600 spærringer og tilskud til restaurering af mere end 380 km vandløb.

”Vandløb, der bugter sig gennem landskabet, er en uundværlig del af den danske natur. Derfor er det afgørende, at vi får et mere bæredygtigt vandmiljø, så vi også fremover kan have en rig natur med masser af planter og dyr. Vi har tidligere oplevet stor interesse fra kommunerne for at bidrage til, at Danmark opnår et bedre vandmiljø, og det forventer jeg også denne gang, så vi kan få endnu mere gang i indsatsen”, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Projekterne finansieres delvist af EU via Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og delvist af nationale midler fra Miljø- og Fødevareministeriet. Tilskudsordningen administreres i et samarbejde mellem Fiskeristyrelsen og Miljøstyrelsen.

Læs mere her: https://fiskeristyrelsen.dk/tilskud/tilskudsguide/vandloebsrestaurering/

Kontakt

Udenrigsministeriets presserådgiver Tania Glud, tlf. 24 21 62 40

Fiskeristyrelsens presserådgiver Oliver de Mylius, tlf. 22 10 96 72

Miljø- og Fødevareministeriets pressechef Jens Fuglsang Edelholt, tlf. 91 35 69 96

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed

We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye