Region Hovedstaden opretter midlertidige regionsklinikker
30.8.2018 09:53:15 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Med lukning af lægekapaciteter og en fortsat befolkningstilvækst i Københavns og Frederiksberg Kommuner kan alle borgere ikke få en praktiserende læge. Lige nu er 98% af de praktiserende læger i Københavns Kommune lukket for tilgang af patienter og på Frederiksberg er det 100%.
”Situationen er, at tre praktiserende læger i København lukker deres praksis, og der flytter i øjeblikket mange studerende til hovedstaden, så hvis vi skal sikre alle muligheden for at gå til læge, så er det nødvendigt, at regionen opretter to midlertidige tilbud,” siger Qasam Nazir Ahmad (Alternativet), formand for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng
Udvalget besluttede onsdag, at regionen opretter to midlertidige klinikker
på henholdsvis Amager Hospital og Bispebjerg/Frederiksberg Hospital snarest muligt.
Når tilbuddene åbner, vil borgere i København og Frederiksberg kommuner kunne tilmelde sig de midlertidige lægeklinikker via den almindelige tilmelding på borger.dk.
Samarbejde om varige løsninger med PLO
”I Region Hovedstaden ønsker vi fortsat sammen med PLO-Hovedstaden og Københavns og Frederiksberg kommuner at finde varige løsninger, som kan sikre lægedækningen i hovedstadsområdet, men lige her og nu er vi nødt til at finde en løsning på den akutte mangel på læger,” siger Qasam Nazir Ahmad.
Region Hovedstaden har i løbet af 2017 og 2018 øget antallet af praktiserende læger med 20 kapaciteter, hvoraf 9 er tilført københavnsområdet. Det har dog ikke været muligt at få læger til dem alle, hvorfor borgerne i de to kommuner nu står i en situation med akut lægemangel.
Fakta
- Region Hovedstaden har 1.048 lægekapaciteter fordelt på 645 praksis.
- Hver kapacitet betjener i gennemsnit 1.748 patienter
- Borgertilvæksten i Region Hovedstaden har de seneste år været ca. 20.000
- Der skal ca. 10 nye kapaciteter til at betjene det antal nye borgere.
Eksempler for andre tiltag på at afhjælpe lægemangel
- Den samlede kapacitet er øget med 13 nye lægekapaciteter i 2017 og syv i 2018.
- Den årlige lægedækningsundersøgelse suppleres med en langsigtet prognose, som kan understøtte en løbende vurdering af behovet for kapacitetsudvidelse, så regionen er på forkant med befolkningsudviklingen.
- Muligheden for etablering af licensklinikker undersøges. Det er klinikker, hvor regionen stiller lokaler til rådighed for speciallæger i almen medicin, som ønsker at prøve at arbejde som praktiserende læge.
- Der arbejdes med andre alternative organisationsformer, fx satellitpraksis og mobil kapacitetsudvidelse.
- Brug af selektiv åbning, det vil sige, at praksis får lov at åbne op for patienter i nærområdet
- Der er etableret et samarbejdsforum med PLO-Hovedstaden og kommunerne, som kan søge løsninger i forbindelse med varsel om lægers ophør i praksis.
- Der er etableret en rekrutteringsfunktion, som rådgiver og informerer kommende og nuværende praktiserende læger om mulighederne for at etablere sig i praksis i Region Hovedstaden.
For yderligere info
Qasam Nazir Ahmad (Alternativet), formand for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng – mobil 42704042
Region Hovedstadens pressevagt - telefon 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
