GomSpace udvider ledelsen med Chief Production Officer
GomSpace A/S har udnævnt Peter Høy som ny Chief Production Officer, efter at han siden september 2017 har fungeret som Production Director. Peter Høy har mangeårig international erfaring med change management og produktion og får som Chief Production Officer en plads i ledelsen og det samlede ansvar for GomSpaces igangværende omstilling til serieproduktion. Peter Høy har blandt andet arbejdet med industriel optimering på tværs af landegrænser og har tidligere været CEO i EuroCom Industries, Executive Vice President i Trane og Trane, Site Manager i Martin Professional samt direktør for Center for Logistik og Samarbejde.
GomSpace er så langt med skiftet til industriel serieproduktion, at virksomheden nu producerer komponenter til adskellige satellitter. Det er første fase i optrapningen til serieproduktion. GomSpace har således også påbegyndt produktionen af konstellationsordrer, hvor kapaciteten lige nu er på én satellit om ugen. Målet er at skalere op til én satellit pr. dag.
Det er især ordrerne til Sky and Space Global, Aistech Space og Aerial & Maritime, der fylder ordrebøgerne, og flere og flere på globalt plan begynder at se det forretnings- eller forskningsmæssige potentiale i konstellationer af små satellitter.
- Vi kigger på ordrer for mange hundrede millioner kroner, og selvom vi allerede har vist, at vi kan håndtere selv meget store opgaver, styrker vi nu produktionen og ledelsen med yderligere muskler. Vi skriver hver dag en lille smule verdenshistorie, fordi det er første gang, en sådan produktion igangsættes, og hele ledelsesholdet omkring virksomheden giver os en stærk tro på, at vi fremover kan løfte endnu større leverancer på internationalt plan, udtaler Niels Buus, CEO i GomSpace.
Space-industrien er i kraftig vækst overalt i verden, og ser man på venture capital-investeringerne, er der lige nu en meget stor koncentration omkring forretningsmodeller, der forudsætter brugen af nanosatellitter. Som en af verdens førende producenter af nanosatellitter står GomSpace således optimalt rustet til at udnytte denne udvikling.
Nøgleord
Kontakter
Niels Buus, CEO, mobil +45 40 31 55 57 / nbu @ gomspace.com
Peter Høy, Chief Production Officer, mobil +45 40 71 78 09 / peho @ gomspace.com
Presseansvarlig: Jacob Lange, Lange PR, mobil +45 20 76 30 20 / jacob @ langepr.dk
Billeder
Information om GomSpace
GomSpace er en rumfartsvirksomhed, der konkurrerer på det globale marked for rumsystemer og rumservices. GomSpace udvikler bl.a. nye produkter, komponenter, platforme og innovativ teknologi til brug i professionelle nanosatellitter. GomSpace blev via sit svenske moderselskab GS Group AB noteret på Nasdaq First North i Stockholm i juni 2016 (ticker: GOMX) og har godt 230 medarbejdere. Se mere på www.gomspace.com
Følg pressemeddelelser fra GomSpace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GomSpace
Ny topledelse på plads i GomSpace11.9.2017 06:44:18 CEST | Pressemeddelelse
GomSpace har som følge af selskabets hidtil største ordre til engelske Sky & Space Global påbegyndt en stor transformation, hvor man i højere grad skal fremstille store konstellationer af nanosatellitter, der kan serieproduceres. Derfor har GomSpace valgt at nedlægge sin hidtidige Special Projects-funktion, som i stedet er lagt sammen med Customer Projects. Samtidig har GomSpace oprettet en ny Technology-division, hvor Dan Ulrich er ansat som ny Chief Technology Officer. Han får således det samlede ansvar for teknologiområdet i GomSpace. Dan Ulrich tiltræder i samme åndedrag som GomSpaces nye Production Director Peter Høy, der har mangeårig ledelses- og produktionserfaring fra en lang række virksomheder. Dermed har virksomheden sikret sig en internationalt orienteret topledelse, der sammen med CEO Niels Buus skal stå for de kommende års massive vækst.
GomSpace åbner kontor i Washington30.6.2017 06:50:11 CEST | Pressemeddelelse
GomSpace har i nat dansk tid åbnet kontor i Washington, der bliver selskabets strategiske udgangspunkt for de stadigt voksende aktiviteter på det amerikanske marked.